Over søen og tilbage igen

I lørdags lavede vi i Vinsvin, det man kalder for en vinøs Stig Rossen. Hen til kommoden (læs: oversøisk) og tilbage igen. Det er en sjov øvelse at se forskelligheden og lighederne i de to stilarter – også selvom man (læs: vi) er dybt forudindtagede. Europa er godt. Alt andet er mindre godt. Her er nogle korte noter om vinene.



Cuvée Réservée 2008, Domaine du Pegau

I næsen er der hund, vådt træ, sødme, svovl og brændt bacon. Det lugter faktisk oversøisk, men i dette tilfælde er det vist bare et dårligt år skjult i enorme mængder træ. I munden brager der en skæv syre og syntetisk frugt frem. Det er ikke rar vin. Europa imponerer ikke her.

Stags Leap District 2007, Cliff Lede

Det starter faktisk okay, da vinen lige er blevet åbnet og saften stadig er kold. Men lynhurtig ender det i brændt gummi, tyggegummi, sløjdværksted og generel amerikansk overgjorthed. Det er amerikansk glögg blandet med tung klamhed. Californien imponerer heller ikke.

Barda 2009, Chacra

Der er masser af jordbær i starten, hvor det er overraskende friskt. Men igen ender det alt for hurtigt i en vin helt blottet for kanter. Det er uintelligent vin med alt for tung frugt.

Cairanne 2010, Domaine Richaud

I næsen er der lakridstoner fra Grenachen, og florale toner og hyldebær fra Syrah'en. Der er også lidt sprittusch og urter i vinen. Men det er virkelig sjov vin, der både har masser af muskler, men også har fin elegance. Europa FTW. Igen bliver vinen dog lidt tung og lidt mere klodset over tid.

A Lisa 2007, Bodega Noemia

Igen starter det flot med kirsebær og en fin spændstighed i vinen. Der er fine tanniner, men det ender igen ud med at være alt for pænt og sødt og kedeligt.

Frühburgunder Sonnenberg 2010, J.J. Adeneuer

Det her er så skidehamrende godt. Helt slank og elegant vin. Masser af lys frugt og lidt krudt i næsen. Og det udvikler sig flot og fint. Syren er holder fast i strukturen. Det bliver et kæmpe ja tak herfra. Kølig druesaft lavet af rare tyskere bliver man fandme aldrig træt af.

---

Den tyske Pinot – og dermed Europa – var den vinøse vinder. Uden tvivl. Men egentlig var det aftenens dessert med salt karamel, kaffe, grønkål og vanilleis den store sejrsherre.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.