Ingen ventetid. Blot grådige slurke.

I lørdags holdt dele af Vinsvin, Play 31 og TV2 Zulu en lettere uortodoks vinsmagning. Det var en aldeles smuk aften, selvom meget få af vinene nåede at udfolde sig helt. Det var vi simpelthen for tørstige til.

Det startede med Campari, Gin og slatne øl med skruelåg fra Aldi. Ikke en klassisk start på en vinøs aften, men dog en utrolig hyggelig én. Derefter åbnede vi aftenens vine, som var en lettere anarkistisk – men også meget flot – blanding af konventionel og naturlig vin.

Her er mine let slørede noter fra aftenen, hvor det mere handlede om beruset sjovhed end aromatiske noter:




Flor de Pingus 2008, Petter Sisseck

Lillebroren til den måske mest kendte vin i Danmark. Og en ganske dyr lillebror. 7-800 dask står den i, og Parker-drengen giver den da også 96 point. Og det smager sgu godt, bevares. Men hvad smager egentlig 800 kroner-godt? Vi gav den helt sikkert ikke nok tid til at folde sig ud (det var en tørstig aften), men man kunne godt fornemme, at det var en vin med muskler. Mørk frugt, læder og tæt struktur. Vellavet vin, som dog er en kende for poleret i min optik. Næste gang giver vi den lidt mere tid og en tur i en karaffel.

Régnié 2009, Guy Bretton

En vin fra Morgon lavet af en af de fire nature-god fathers i Beaujolais. Han hedder Guy Bretton. Og i dette tilfælde har han lavet en meget let, lys og syreholdig vin. Ganske klassisk for området. Det smager super godt og friskt, men det mangler lidt kant i sit udtryk for at være rigtig spændende. Det er lidt for spinkelt, subtilt og ensidigt i min verden, men igen var vi måske lige lovligt hurtige til at hælde væsken ned. Sådan går det jo nogle gange.

Mauvais Temps 2010, Nicolas Carmarans

Viden hedder Dårlige Tider på dansk, men der er ikke meget dårligdom over den. Jo, den er ikke god, hvis man vil have klassisk, sprøjtet og helt poleret vin, for den her basse er skør og vild og levende. Alt sammen på den gode måde, synes jeg. Druesammensætningen er weird, 30% Negret de Banhars, 50% Fer Servadou og 10% Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Og egentlig er det en vin, der ville have godt af at stå åben i et døgns tid, men den var stadig en skøn oplevelse umiddelbart efter proppen blev hevet ud.. Lidt trøffelpølse, jord og mørk frugt. Jern. Og hele tiden nye indtryk for hver duft og slurk. Virkelig sjov og god vin.

Nero d'Avola 2009, Occhipinti

Jeg har tidligere skamrost fru/frøken Occhipinti for hendes vine. Og det vil jeg sgu hjertens gerne gøre igen. En helt utrolig lys og frisk udgave af den ofte alt for tunge Nero d'Avola-drue. Her er det så fint lavet, og med den kant, som jeg manglede hos Guy Bretton. Syren er bestemt ikke for sarte sjæle (= Amarone-elskere), men hvis man sætter pris på slanke, elegante og markante vine, så er det her kærlig eliksir for din mund. Du kan købe den hos Cibi e Vini.

Note: Desuden drak vi to sjaskvine fra Aldi (længst til højre på billedet), som klarede sig aldeles fint sidst på aftenen. Syntetiske solbærbomber FTW!

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.