Salute to The Commander

Jeg har smagt exceptionel god Rosso di Montalcino fra Cerbaiona. Så er det sagt. På den ene side er det hidsigt, syrligt og transparent, og på den anden side så skide charmerende og læskende.

Når der er tale om vine på druen Sangiovese, så har jeg fire producenter, som jeg synes laver genial amok-god Sangiovese. Du ved, Sangiovese i den helt lyse (murstensrøde), tørre og enormt syrlige stil. De fire producenter er Montevertine, Salvioni, Cerbaiona og San Giusto a Rentennano.

Findes der andre i samme liga og prisniveau, så giv endelig lyd. Jeg smager gerne.

Cerbaino er blandt de bedste i Montalcino. Ejeren går under navnet The Commander, idet han har haft en karriere i luftvåbnet. Deres Brunello di Montalcino dyrkes i det sydlige Toscana. Vi er i Siena-provinsen.


Rosso di Montalcino DOC 2009, Cerbaiona

Farven er mustensrød med ”inspiration” fra det rubinrøde. Der er søde mørke kirsebær, granatæble, grenadine, tobak, læder og lidt bitter Campari-noter, tranebær og kamfer. Ganske enkelt skide charmerende og komplekst.

Det har en lethed i munden, der minder lidt om kølig Beaujolais, dog med en væsentlig højere syre. Hidsigt som et pomadefyldt, skjorteopknappet italiensk stronzo og alligevel blødt som kurverne på en italiensk mamma. En modsætningsfyldt cocktail som virkelig fungerer her.

Vinen har fået 18 måneder på store fade. Det fornemmer man ikke. Det er præcis sådan her en Rosso di Montalcino skal smage. 92 vsp til denne herlighed. BB Vinimport importerer og denne er købt til 189 DKK.

1 comments:

Vinosapien said...

visst är det ett skönt vin. och jag håller med dig fullt ut om dina sangiovese-hantverkare...här är några redigt bra till:
santa maria - colleoni, poggio di sotto, Castell'in Villa

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.