Tjekkisk baggrund

Efter min tur til Prag og introduktion til den tjekkeiske vinverden er det på sin plads med lidt baggrund om denne ganske ukendte centraleuropæiske vinregion. For i en nation som ligger solidt på førstepladsen i konsumering af øl pr. indbygger, vil vinen ganske naturligt spille andenviolin. Ja, måske endda tredjeviolin efter slivovich.


Men faktisk har der været produceret vin i Tjekkiet siden 248 (ish), hvor den romerske hersker Marcus Aurelius Probus annullerer en lov, der forbød plantning af vinstokke nord for Alperne.

I det 13. århundrede får de evigt tørstige munke i klostrene etableret større vinmarker med vinstokke importeret fra Frankrig og Tyskland, hvorfra man også hentede viden og metoder til marken.

Så er der noget med en 30-årskrig fra 1618–1648, som smadrer en masse vinmarker, som man derefter bruger 100 års tid på at genplante. I midten af det 19. århundrede dukker der vinakademier op. Og selvom Phylloxeraen smadrer langt de fleste vinstokke omkring år 1900 i Moravia-regionen, opstår der et større fokus på kvalitetsvin i denne tid.

Sidste kapitel i tjekkernes vinhistorie sker i 2004, hvor Tjekkiet indtræder i EU og i den forbindelse vedtager en række vinlove, der følder EU-standarder.

Du kan læse historie-delen mere udførligt hos Wiki-tøsen.

Nå, men i dag er der to store vinområder i Tjekkiet. Ja, faktisk er der kun én, og det er Moravia, som står for over 90% af den tjekkiske vinproduktion. Moravia ligger i den sydøstlige del af Tjekkiet, og vinproduktion centrerer sig omkring floden Dyje. Moravia er yderligere opdelt i fire regioner, som hedder Mikulovská, Znojemská, Velkopavlovická og Slovácká.

Den anden region hedder Bohemia (Bøhmen om man vil), og den ligger lige nord for Prag. Vinmarkerne - som der er ganske få af (400 hektar) - er blandt de nordligste marker i Europa og ligger langs floden Elbe. Bohemia er opdelt i to underregioner, Mělnická og Litoměřická.

Tjekkiet er et hvidvinsland - ikke ulig Alsace, som også ligner Moravia vejrmæssigt. De største hvidvinsdruer er Müller-Thurgau, Grüner Veltliner (Veltlínské zelené), Welchriesling (Ryzlink vlašský) og Riesling (Ryzlink rýnský). Men der bliver også lavet Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Blanc. Og en masse andet.

På den røde side er hoveddruen St. Lauren (Svatovavřinecké), som udgør 9% af den samlede vinproduktion. Derefter kommer Blaufränkisch (Frankovka), Zweigelt (Zweigeltrebe) og Pinot Noir (Rulandské modré). Yes, det minder pænt meget om Østrigs drueportefølje.

De tjekkiske vine begynder så småt at træde ind på verdensscenen i internationale konkurrencer og generel anerkendelse. Det kan jeg godt forstå. For der er meget godt (og meget dårligt, selvfølgelig). Så holde øje med tjekkisk saft. Også den med bobler i. Det bliver måske ikke det nye sort. Men med de ganske få tjekkiske vine, jeg har smagt, som baggrund, tænker jeg, at de sagtens kan blive et billigt og virkelig godt alternativ til vinene fra Østrig, Tyskland og Alsace.

Na zdraví.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.