Saint-Aubin 1. Cru 2010, Gerard Thomas

Gerard Thomas og hans to døtre driver en vingård på omkring 11 hektar i St. Aubin.

St. Aubin er nabo til de mere kendte kommuner, Puligny- og Chassagne Montrachet i Cote de Baune, og vi er altså i Bourgogne. Men selv om St. Aubin ikke er særlig kendt i forhold til sine naboer, så laver de alligevel skøn vin i denne kommune.

Især i cru-markerne fremstilles der vine, som stort set ligger på niveau med sine naboer. Heldigvis er priserne i St. Aubin endnu ikke eksploderet, og det er vi sikkert flere, som er ganske tilfredse med.



Saint-Aubin 1. Cru 2010, Gerard Thomas 

Denne bløde chardonnay-vin, bærer præg af en ganske klassisk gylden farve med et grønligt skær. I næsen oser det af old school chardonnay. En frugtfyldt bouquet med fersken, hvide blomster, citrus, grønt græs, flint, kalk og sødme fra fadet.

I mundhulen har vinen god struktur. Der er smæk på fedmen, derudover opleves den lidt bitter og slutter af med en mægtig syre, som måske virker lidt ude af kontrol. Men hey, jeg kan sgu godt lide det. Det er helt igennem klassisk burgundisk chardonnay, blot piftet op med lidt ekstra syre. Skal den have en karakter, så ligger vi på omkring de 89 point. Vinen kan købes hos Brdr D Vin og koster 235 DKK.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.