Nordtjekkisk saft

Udover fæle tømmermænd havde jeg også to flasker vin med hjem fra Prag. Den ene var en naturlig sag, som blev konsumeret for et par uger siden - med rosende ord fra bl.a. Gustav-drengen. Den anden - en nordtjekkisk Pinot Noir - drak jeg for et par dage siden. Og det var faktisk også en ganske god oplevelse.


Pinot Noir 2009, Zernosecke vinarstvi

Vinen er produceret nord for Prag. Det er nærmest for højt mod nord til at kunne lade sig gøre. Vi ligger på linje med Frankfurt – og dermed også Rheingau og Mosel, hvor man jo hovedsageligt holder sig til hvid saft.

Men vinen er åbenbart ligeglad med temperatur, for den er slet ikke så letbenet, som man skulle tro. For det første er farven overraskende mørk, og i næsen er der meget få referencer til de elegante og slanke tyske Pinot'er. Her er god tyngde, og samtidig nogle grønne toner - noget lidt urtet. Og så er der potpourri og kirsebær. Det er friskt og lyst, men samtidig også med en del schwung.

Smagen er også tungere end forventet. Der er helt mørke kirsebær og stor dybde uden at det bliver overgjort. Jeg finder også noget jernet, grønt og let sødligt. Det har et nærmest oversøisk præg. I afslutningen overlapper syren og bitterheden elegant hinanden.

Det er rigtig vellavet Pinot Noir, og jeg tror, at det vil falde i virkeligt mange mennesker smag. Der mangler måske lidt klassiske Pinot-dyder, men nogle gange er det også rart med lidt afveksling. Så selvom det er en forvirrende vin, der i min optik nærmest umuligt kan svare til regionens vejr og terroir, så er det et skønt glas vin - som samtidig nærmest ikke koster noget. 89 point og et markant bedre køb end en træskulptur af Karlsbroen.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.