Gode vine, som du burde smage

Denne blog skal selvfølgelig ikke kun handle om vores respektive vinfirmaers portefølje. Men i dag har jeg altså smagt noget virkelig flot vin på mit arbejde. Det er ikke os selv, der importere alle vinene, så jeg synes godt, at jeg nogenlunde objektivt kan vurdere dem. At du så samtidig kan komme ned på VS10 og smage dem - endda på glas -, er jo blot dit held.



Syrah 2010, Hervé Sohaut / Domaine Romaneaux-Destezet

Det her er min nye yndling. Ikke mindst fordi det ikke burde være det. For Rhone og Syrah fylder meget lidt i min vinøse kærlighedsportefølje. Men neeeej, hvor smager det her dog skønt. Den flaske, jeg smagte, var blevet åbnet dagen før, men det var den ellers meget lidt (om noget?) svovlede vin sgu ligeglad med. Ingen oxydation. Bare ren og god saft.

Vinen er kategoriseret som Vin de Pays de l’Ardèche og er lavet af den gode Hervé, som etablerede domainet i 1993. Han har 5 ha vinmarker fyldt med gamle stokke på højre side af Rhone-dalen - cirka lige overfor Hermitage.

I næsen er der frisk gran og peber sammen med en vidunderlig lys frugt. Måske er der også nogle roser? Det er køligt og elegant og samtidig meget intenst.

Og glædesrusen fortsætter i gabet. Kombinationen mellem letheden og et alligevel intenst udtryk er vidunderligt. Det minder mig om noget af det Nerello Mascalese, vi smagte for nogle uger siden. Der er også nogle lidt grønne toner og noter af jern.

Det må du simpelthen smage, det her. Det er Vinrosen, der er importør, og jeg vil gætte på, at det koster 150 kroner pr. flaske. Måske lidt mere. Jeg kaster 93 point efter denne rhonske skønhed.


Mauvais Temps Rouge 2010, Nicolas Carmarans

En romkugleagtig nichedrueblanding af Negret de Banhars (50%), Fer Servadou (30%), Cabernet Franc (10%) og Sauvignon (10%). Nope, jeg har heller aldrig hørt om de to første.

Nicolas Carmarans har tidligere drevet en vinbar i Paris, men nu laver han altså vin i et lidet kendt område ved navn Aveyron, som ligger i den sydvestlige del af Frankrig. Sådan lidt over Languedoc-Roussillon.

I næsen strømmer det op med ribs. Helt friskt og stramt. Og lidt grønt på den gode måde. Den grønne urtede tone fortsætter i munden - måske fra Franc'en -, og så er det bare hamrende saftigt og fint. Det er virkelig godt og lidt skørt. 91 vinsvinende point. Jeg ved faktisk ikke, hvem importøren er, men jeg kan godt finde ud af det, hvis det kræves.

Du kan for øvrigt læse en masse herlighed om Nicolas' vinøse projekt hos Winerroirs.com, som generelt er en fremragende side på nature-fronten. Det er også her, jeg har lånt billedet af marken/skråningen.


Atanasius 2010, Gut Oggau

En biodynamisk østriger, som måske er mest kendt for sit pivskarpe etikket-format, hvor hver vin har en tegning af et ansigt, som passer til vinens udtryk. Bag Gut Oggau står Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck. Han er søn af en winemaker, og hun datter af en 2-stjernet michelinrestaurant-ejer. Stærkt nok.

Vinen er en blanding af Blaufränkisch og Zweigelt. En far-søn-konstellation om man vil. Og det dufter skønt af syltede kirsebær og overmodne jordbær. Virkelig fint og elegant. I munden er der rigtig meget syre. Vinen har stået åben i et par dage, men det er nu stadig friskt, saftigt og rart. 89 point herfra.

Du kan købe den til 135 dask hos Ved Stranden 10.

1 comments:

VinKreutzer.dk said...

Den Syrah du omtaler her lyder virkelig interessant. Jeg elsker den rene Syrah fra Nordrhone, som både kan være intens i frugten, samtidig med at den besidder luftighed og elegance.

Jeg mener sagtens at du, og andre, kan forholde sig objektivt til de vine i/vi selv er med til at sælge. Skal reporteren vide noget om investering eller penge, så ringer de gerne til et pengeinstitut.

Hyg dig

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.