Flaskning coming up

Der bliver drukket meget flot vin for tiden. Hos Manfreds, hos Petillant, på Gustavs Bistro og min egen tjekkiske naturvin. Det var samme dag, og det var håbløst smukt. Men også ganske berusende (på alle de mest fantastiske måder) og derfor lidt svært at genfortælle. Men der skal nok komme billeder og brudstykker af kommentarer senere på ugen.

Denne uge skulle også gerne indeholde flaskning af vores cider. Jeg har fået de smukkeste flasker af de gode mennesker fra Manfreds, og måske jeg også kan tiltuske mig deres kapselmaskine i lidt tid. Det er urimeligt flot gjort af dem, og jeg bukker og nejer og klapper samtidigt.

Jeg søger også ekspertrådgivning fra mit cider-forbillede nummer et, hr. Melin, i forhold til, hvor meget sukker der skal i flaskerne for at opnå den rigtige mængde bobler og tryk. Og hvordan jeg sikrer mig en malolaktisk gæring.

Mennesket kan være en flot størrelse.

Jeg ved ikke, om jeg har vist vores etiket til cider-projektet, som vi kalder for PAC12 (Projekt Amager Cider 2012, that is). Men her er den i hvert fald (måske igen).

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.