Vinograf

Endnu engang har jeg fundet en gastronomisk perle lige bag en af de helt store turistfælder verden har skabt. Denne gang lige bag Karlsbroen. Men hvor det i Paris var rent held, så var dette mere gennemtænkt. Vinograf er nemlig ganske flot omtalt mange steder på nettet, hvor jeg havde søgt efter vinøse oplever i den ultra-smukke centraleuropæiske hovedstad.

Alle borde var sådan set reserverede denne aften, men vi fik os tiltusket et barbord, som normalt vist kun blev brugt som postkortholder. Og det var satme heldigt, for aftenen endte i skøn mad og lige så skøn vin.


Grüner Veltliner 11, Hrdina & Dcera

Jeg er en sucker for Grüner Veltliner. Når det er godt – som i dette tilfælde –, så er det så urimeligt aromatisk og festligt. I næsen var der enorme mængder ananas, honning og pære. Og Sprite. Efter lidt tid i glasset gik profilen over i ren passionsfrugt. Så skønt.

I munden er vinen stadig fuld af fest, men det hele bliver holdt i snor af en skarp syre og toner af våd flint.

Et virkelig flot glas vin, der sagtens kan hamle op med sine østrigske konkurrenter.

St. Lauren 2012, Sabata

Da vi fik præsenteret vinen, spurgte jeg, om det virkelig kunne passe, at det var en 12'er. Men det var det altså. Måske tjekkerne arbejder i et koncept, der kunne kaldes for St. Lauren Nouveau?

Men på trods af vinens unge alder var den faktisk i udmærket balance. Fra glasset steg der en varm og krydret duft op. Og bag ved den gemte der sig noget jordet, som godt kunne minde om duften af friskrevet rødbede.

Smagsprofilen har jeg glemt at tage noter til, men igen var der varme og flot dybde. Det var måske ikke super sofistikeret vin og frugten var underligt nok ikke så fremtrædende. Men det smagte sgu stadig godt og var aldeles easy drinking.

Pinot Noir, Žernosecké vinařství

En entry level Pinot som vores meget kompetente tjener anbefalede. Jeg tror gerne, hun ville vise os, at tjekkerne har ret godt styr på denne druernes konge. Og det lykkedes hende i denne vin, som i modsætning til de to foregående vine ikke kom fra det sydlige Moravia, men i stedet var lavet i det nordlige Bøhmen.

Den startede godt nok lidt anonymt i næsen, hvor jeg kun fik lidt viskelæder frem. Men efter ret kort tid i glasset skete der ting og sager. Lige pludselig eksploderede den i en ren jordbærsymfoni. Friske, syltede og marmeladeficerede. Derefter kom den klassiske krudtede tone, og jeg fik også toner af marcipan. Så skønt.

I munden var den krudtede tone også. Og så var der satme smæk på syren. Og jeg elskede det. Det hele løber ud i en rigtig elegant bitterhed, men inden jeg kunne bedømme, om eftersmagen var lang, så havde jeg glasset for munden igen.

Det mindede mig virkelig meget om kølig og slank tysk Blauburgunder. Og det er jeg ret vild med. Men i modsætning til de tyske kollegaer, så koster denne vin nærmest ingenting. Og det gør den bare endnu smukkere.

---



Vi fik også mad. Tjekkisk charcuterie. Og det var hamrende skønt. Kaninpølse, salami (som vist nok var italiensk), syltede løg, aubergine og et virvar af de skønneste tjekkiske oste - fra parmesanlignende herlighed til blå og cremet kærlighed.

Yes, hvis du skal til Prag, så skal du på Vinograf. Vi betale cirka 500 kroner for det hele. Og når jeg siger det hele, så inkluderer det også de to flasker vin, som jeg også købte med hjem. En storebror til den Pinot vi smagte, og så selvfølgelig noget tjekkisk vin nature. Det var en virkelig fantastisk aften. Og mon ikke man skulle holde lidt øje med tjekkernes gærede moster i fremtiden? Jo.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.