Nonna Concetta 2008, Calabretta

Hos de gode folk fra Cibi e Vini og hos den virumske italiener, Carlo Merolli, kan du få fat i denne fine flaske med masser af svungen skrift fra producenten Calabretta. En producent som Niels fra Piu Rosso anbefalede os til denne smagning – omend det var '06'eren.

Calabretta går tilbage til starten af 1900-tallet, hvor Calabretta-familien stifter vineriet på Etna og fra starten laver most på druerne Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio i mellem 300 og 900 meters højde. I starten sælger de deres vine direkte fra tønden (sfuso) til restauranter og private.

Men i 1997 laver den 3. og 4. generation i Calabretta-familien (far Massimo og søn Massimiliano) om på dette. De beslutter at smide deres bedste vine på flasker med familiens eget navn. Og så bliver der sgu kælet for druerne (det gjorde der sikkert også forinden!), som ikke bliver sprøjtet med nogen former for kemikalier og alle bliver håndplukkede fra de 70-80 år gamle stokke. I selve vinificeringen bliver der naturgæret, hvorefter den fermenterede saft ryger på store – og smagsneutrale – slavonske botti.


Nonna Concetta 2008, Calabretta

Her er der tale om en helt anden stil end både Graci og Frank Cornelissen, hvor man godt kunne finde ligheder. For hvor de to andre begge havde et floralsk og let udtryk, så er der bare dømt Bretagne-cider i næsen hos Calabretta. Hvis man skal være bare nogenlunde elegant i sin beskrivelse, ville man sige, at vinen har et staldet udtryk. Men man kunne også beskrive næsen som ko-røv. Det er dog sådan set ikke dårligt. Det er selvfølgelig ret udfordrende, og mange mennesker ville nok stå af. Men hvis man overgiver sig til denne markante næse, så er det faktisk ret sjovt. Frugten ligger og lurer bag stalden, og så er det bare enormt kompakt.

Forresten, er det en speciel type vildgær, der får noget cider og nogle vine til at få dette landlige udtryk?

I munden løber koen også rundt, men samtidig har vinen også et lækkert støvet udtryk, som kunne minde om god Sangiovese. Det er virkelig mørkt og komprimeret, men det er også rigtig godt. Vinens struktur er enormt flot, og giver fantastisk mundfylde uden at blive Amarone/fløde-agtig.

Personligt er jeg mere til et lettere etnisk (ting fra Etna?) udtryk med højere syre og lysere frugt. Men samtidig er det også sjovt at blive udfordret og ikke altid sætte tænderne i det forventede. Vi kaster 90 point efter denne røvede og intense satan, som koster 140 dask. Det er en fin pris for en sjov og god og udfordrende oplevelse.

1 comments:

Peter F said...

Det er nok brettanomyces som er årsag til kostald aromaen - den samme gærtype som regerer i de belgiske vildgærede øl, som også tit har stald- eller hestedækkenaromaer

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.