Julevin, schmulevin

Jeg slubrer virkelig mange fine og lange artikler om vin i mig. Lige for tiden har jeg en nærmest umættelig sult, når det kommer til artikler om alt fra Etnas jordbundsforhold til gode måde at træne smagsløg på. Derudover læser jeg selvfølgelig også blogs og anmeldelser og diverse mere eller mindre ligegyldige vinøse nyheder. Jeg synes, det er ren infotainment.

Men der er en enkelt ting i vinjournalistikken, som jeg ikke gider læse. Eller i hvert fald læser uden samme entusiasme. Og det er valget af årets julevin. Jeg synes, det er så gabende kedeligt. "Du kan godt vælge Amarone, men der er også fine alternativer" virker til at være synopsen på samtlige artikler - hvert år.


For det første er det åbenlyst, at det nærmest er umuligt at finde en vin, der omfavner al julemaden skarpt. Julemad er skørt. Ekstremt salt, surt, sødt og fedt på samme tid. Så måske man bare skulle lade være med at prøve så hårdt. Vælg noget nogenlunde godt fra vinskabet, og så bliver vin/mad-matchet formentlig nogenlunde middelmådigt. Og det er fint.

For det fører mig til min anden anke. Det kan godt være, at mange mennesker vælger juleaften til den aften, hvor de virkelig flotter sig med vinen. Men jeg kunne ikke forestille mig en meget dårligere aften at gøre det på. Hvis man virkelig råber højt om sin medbragte flaske sveskesaft, kommer vinen maksimalt til at spille 7.-violin efter Jesper Fårekylling, kødets mørhed, den generelle panik, mandelgavespekulationer, pakkeleg, salmevalg og juletræslovprisning. Og især hvis der er børn. Vinen må selvfølgelig gerne smage godt – lige som med vin alle andre dage –, men denne aften er alle stort set ligeglade med tanniner, syreniveau og mundfornemmelse.

Allerede dagen efter ville det give enormt meget mere mening at drikke sin gode vin. Panikken er erstattet af en vidunderlig ro, og sanseapparatet er igen i normalberedskab. Hen på eftermiddagen, siddende i lænestolen og med lidt ande-rester på en tallerken ville det give så god mening at drikke en rigtig god vin.

Julevins-hypen er skabt af vinhandlerne. Ligesom Halloween er BR-importeret, og Valentins Dag er Interfloras skyld. Det er sådan set fair nok, for i markedsøkonomien gælder det jo om at påvirke forbrugeren, når denne er mest påvirkelig. Og den romantiske ide om den perfekte jul med den perfekte julemad bliver vel kun overgået i "nem-at-påvirke-grad" af førstegangsfødende.

Så ta' det lidt roligt med julevinen. Både i journalistkredse og den 24. december. Drik den gode vin en anden dag. Måske endda sammen med mad, der faktisk fungerer med den gode vin.


0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.