Etna Rosso 2010/11, Graci

Den gode Michael Bodholdt, som er det ene B i BB Vinimport, havde smidt hele tre flasker ind i vores store Nerello Mascalese-smagning. Alle tre fra den – i hvert fald for Bizon-medlemmer – kendte Graci. Og to af dem var Gracis entry-vin, som hedder Etna Rosso. Vi fik vinene i årgangene 10 og 11, og der var satme stor forskel på indholdet bag de to tal.

Lidt baggrund om Alberto Graci-drengen: For det første ligner han Frida Kahlo helt utroligt meget (bevist her), hvilket både er sygt street og lidt uhyggeligt. Det var Albertos bedstefar, der var den første vinbonde i familien. Han lavede dog ikke vin på Etna, men lavede sin bulkproduktion på midten af Sicilien. Masser af varm frugt og stort udbytte.

Så da bedstefaren døde i 2004, og Alberto Graci vendte tilbage til Sicilien efter at have været superkapitalist i Rom, solgte han bedstefaderens semi-usle vinmarker og købte nye top-marker på Etnas højtliggende skråninger. Klogt træk, hr. Graci.

Den største del af Gracis marker ligger på den nordøstlige side af Etna i Passopisciaro i omkring 600 meters højde. Langt de fleste marker er plantet med Nerello Mascalese, og af de omkring 20 hektar vinmarker er 2 hektar plantet med pre-phylloxera-vinstokke (på topmarken Contrada Barbabecchi).

Og så har de forresten et svedigt logo, hvilket jeg som reklamedreng altid sætter pris på.


Etna Rosso 2010, Graci

Lad mig bare sige det med det samme: rigtig mange vinproducenter ville gøre grimme ting ved deres nærmeste for at have denne vin som deres topvin. Men hos Graci er det altså entry-vinen, og det er sgu helt vildt svedigt.

Næsen er fuldstændig fortryllende og gør associationslegen vanvittig smuk og udfordrende. Vi finder hyldeblomst, tyggegummi, violer og parfume. Vinen har en lys og frugtig overtone, der holder kompleksiteten i snor, men den er svær at sætte konkrete ord på. Som en lang og slank høj tone fra en violin, som resten af symfoniorkestret spiller op imod.

Og den symfoniske elegance flyder videre i munden. Det er virkelig pivskarpt og elegant. Syren er ret høj, men ikke sprælsk som hos Cornelissen. Og hvis man virkelig gør sig umage, kan man endda ekstrahere noget lava ud af væsken. Det er skønt, let og saftigt, samtidig med at vinen rummer enorm lys kompleksitet.

Man kan argumentere for, at der mangler en lille smule tyngde i vinen. Men til 115 kroner (ved køb af 6 stk.) hos BB-drengene, så var det i min optik klart aftenens bedste vin til prisen. Du burde fucking smadre ud til Dragør lige nu og forsyne din kælder med enorme mængder af den her saft - bare lige lav en aftale med dem først. Vi landede på 92 point denne aften, men retrospektivt burde det måske være højere. God juice!


Etna Rosso 2011, Graci

Faktisk drak vi 11'eren før 10'eren denne aften, og måske var det også derfor, at vi var så begejstrede for storebroren. For 11'eren har slet ikke de samme egenskaber som sin ét år ældre slægtning. Den skuffer i hvert fald i sammenligningen.

I næsen er der nærmest ingen floralitet eller parfume, og generelt er det en lidt lukket fest at stikke snuden i. De toner, man så hiver op af glasset, er slet ikke så lækre som i 10'eren. Vi fandt mest en lidt brændt karakter og en lidt karamel-agtig note.

Jeg tror, at det er en vin, der har brug for et eller to år mere på langs. For i munden fornemmer man potentialet. Vinen har gode muskler og fine tanniner. Der er lidt kirsebær og en måske lidt grov bitterhed. Det er som om, at juicen ikke helt har fundet sin struktur og karakter endnu efter en meget varm sommer på Sicilien i 2011.

Vi kaster 88 point efter denne - lige nu - underlegne 11'er. Men jeg glæder mig til at gensmage vinen om et års tid, for når man har smagt 10'eren og Quota 600, så er det indlysende, at Graci virkelig har et højt bundniveau.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.