Ungarn og nummer 15

Jeg vil lige fortælle kort om et par vinøse oplevelser i går. Efter (igen) at have set noget lettere frygteligt teater med min smukke hustru, tog vi på Terroiristen. Her var der hamrende propfyldt, men god stemning og pænt varmt. Bag disken var Stefan selvfølgelig, men der var også et nyt ansigt. En ungarsk pige/kvinde, hvis navn jeg ikke nåede at få fat i. Og hun serverede sgu noget flot saft fra Ungarn.


Første glas var en ungarsk variation af Blaufränkisch, hvor den hedder Kékfrankos. Vinen hedder K2 og producenten hedder vist nok  Szeleshát. Og hold da op, hvor var det et godt glas. Det smager af god østrigsk Blaufränkisch, men det koster bare nærmest ingenting. På Wine Searcher koster flasken mellem 39 og 70 kroner - alle forhandlerne er dog fra Ungarn. Men stadig. Den ville vel kunne købes i Danmark for under 100 kroner, tænker jeg, og det er svedigt.

I næsen var der mørke kirsebær, blomsterpotpourri  og læder. Rigtig tæt, men også rigtig elegant og kølig. I munden var der igen kirsebær, men også marcipan. Og så er det super saftigt. Av, av. Det var sgu rigtig fint.

Vores ungarske værtinde fortalte, at vinen kommer var det sydlige Ungarn, og at man på grund af bjergene omkring vinmarken faktisk kan snige sig ind i et subtropisk klima.

Jeg spørger hende, om Ungarn ikke kun eksporterer Tokay, og det giver hun mig nogenlunde ret i. Men hun fortæller også, at Tokay faktisk kan smage rigtig godt. Og derefter smager vi to udgaver. Uha, det var fint.

Jeg fik aldrig navnet på dem, men hold da din fede rotte-kæft, hvor var de gode. Den hvide havde lidt noter af kælder i næsen, men var i munden super smooth og cremet med nødder, svampe og en overraskende fin lys frugt. Virkelig vellavet. Den søde udgave var også helt eminent. En virkelig elegant parfumeret duft, og en både fyldig og let mundfornemmelse, som sluttede af i en syre, jeg ikke har oplevet før. Det var ikke Mosel-syre. Det var mere subtilt, men det lykkedes alligevel at hamle op med sødme og den ædle råddenskab, som vinen havde. Ungarn og Terroiristen FTW! Skynd dig derned, de har stadig lidt af safterne tilbage.

Nå, men derudover skal jeg til Paris i dag. Det skulle gerne betyde en masse skøn vin på skønne bistroer. Og det skal jeg selvfølgelig nok skrive om og vise billeder fra. En anden ting, jeg også vil skrive om, er om mit besøg på verdens 15. bedste restaurant, Le Chateaubriand. Av, av. Sidste år lå den nummer 9. Av, av.

2 comments:

Nusi said...
This comment has been removed by the author.
Nusi said...

Hey Tue,

den første fra Tokaj var : http://www.bortarsasag.hu/en/wine/hungary/tokaj-hegyalja/oremus_mandolas_furmint_2003?

den anden: filter5=white&filter6=oremushttp://www.bortarsasag.hu/en/wine/hungary/tokaj-hegyalja/szepsy_szent_tamas_furmint_2009

og den søde:
http://www.bortarsasag.hu/en/wine/hungary/tokaj-hegyalja/oremus_6_puttonyos_aszu_2005?filter6=oremus&filter1=tokaji_aszu
, men "kun" 5 "puttonyos" :)

KH,

Annamaria, Terroiristen

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.