Tre gange kærlighed

Jeg har de sidste to dage smagt tre meget imponerende vine. Og særligt to af dem fremstår som noget helt særligt. Her er tre korte anmeldelser.

EGO 2003, Bressan

Jeg har tidligere skrevet om den her. Men det bliver den fandme ikke dårligere af. For Bressan laver urimeligt gode vine. Yes, det er naturvin, men bare rolig, det smager ikke skørt eller skævt. Det smager bare levende og godt.

Druerne er Cabernet Franc og Schioppettino (50/50), og Franc'en springer med det samme op i næsen med sin duft af grøn peber. Vinen er næsten 10 år gammel, men den er stadig lyslevende og pulserende. I munden er der høj syre og igen noter af grøn peber. Det er utrolig komplekst, men samtidig helt vanvittig elegant og balanceret.

For satan, hvor du dog burde købe nogle flasker af det her (225 kroner). Medlemmerne af Bizon har allerede fået de første 130 af de 4500 flasker, som Bressan laver. Den er nemlig vores november-vin. Så skynd dig. 94 point i ansigtet på denne herlighed.


Greppicante 2007, Fattoria Vitticio

Jeg købte denne vin for en del år siden, hvor jeg fik den anbefalet af en vinhandler. Og det var sgu et godt råd. Vinen er en såkaldt Supertoscaner, hvilket er et lidt slidt udtryk. Men i det her tilfælde refererer det til, at vinen er lavet på et klassisk Bordeaux-blend med Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc.

Vinen virker til at toppe netop nu. Det smager af alder, men der er stadig masser af frugt - især blommer. Fadlagringen rammer flot vinen ind og giver den lidt sødlige tobakstoner uden at det på nogen måde gør vinen tung. Hvis den stadig kan købes til de 119 kroner, som jeg betalte hos Nordic Wine Club (som vist er lukket), så er det bare med at få fat i nogle stykker og drikke dem med det samme. 92 point.


Urban 2008, Tramin

Det her er om noget en nichevin. Områet er Alto Adige - alt efter dit humør ligger det enten i Norditalien eller Südtirol -, og druen er Lagrein. Sagde jeg Lagrein? Ja, jeg sagde Lagrein. Den er et barn af Syrah, Pinot Noir og Dureza. Og denne udgave af druen refererer klart mest til Syrah.

For det er en ret tung vin taget området i betragtning. Ikke mindst når man sammenligner med den her vin, som også er fra Alto Adige. I næsen er der Frederiksdal-kirsebær og efter noget tid i glasset kommer der også lidt lakrids frem. Det er mørkt og intenst. I munden er det i starten ikke vanvittig interessant, men efter lidt tid åbner den sig op og får bedre struktur og dybde - stadig med mørk frugt og fin syre. Det er en pleaser og mangler lidt kompleksitet.

Du kan købe den hos de gode Gerbola-drenge, men den er måske lige lovlig højt prissat til 195 kroner. Heldigvis har de virkelig mange andre gode ting, og de byder altid på et godt glas i butikken. 86 point herfra og svedige håndtegn for at åbne vores øjne for en ny drue.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.