Le Grand 8 og vinen

Lige bagved en af verdens helt store turistfælder - Sacré-Cœur -, fandt jeg en helt urimeligt fin og autentisk fransk bistro, hvor tjernerne smilte, de lokale snakkede på tværs af bordene og vinen alt sammen var nature. Jeg var i fucking himlen på trods af influenza og dertilhørende træthed, og min aften på Le Grand 8 kommer på top 5 over mine bedste restaurantbesøg.

Maden var meget simpel og meget uskønt anrettet. Men den var virkelig veltilberedt, og så passede den bare perfekt til stedet. En ret med lam og rodfrugter (og lidt grønt til øjnene) og en anden ret med en steak, blomkål og kartofler.


Nå, men det her er jo en vinblog, så lad os fokusere på det. For jeg fik tre forskellige vine, hvoraf den ene var himmelsk, den anden var sjov og den tredje var for varm.


Les Tailles 2011, Jean-Christophe Garnier

Lavet på 50% Franc og 50% Sauvignon i Loire, macereret carbonisk og naturgæret i fiberglas. En tredjedel af vinen har set lidt eg, og der er lavet 8.000 flasker. Jordbunden er sandet, og vinstokkene er mellem 3 og 60 år gamle.

Ikke overraskende var det en super let og saftig sag med en fin portion syre. Franc'en trådte ret klart igennem med sit pebrede udtryk, men der var også røde frugter i næsen. Meget lige til og ukompliceret på en smuk og elegant måde.

I munden fortsatte glæden - endda med lidt perlende happiness. Igen med et lidt pebret udtryk fra Franc-mosten, og så bare enorm saftighed og lethed. Det passede virkelig fint til vores simple mad. For det er en rimelig simpel vin, men også en virkelig fokuseret vin. En elegant og balanceret tørstslukker, men lidt natur-vildskab liggende lige under overfladen.

Jeg kaster 90 point efter den, selvom jeg har lyst til at kaste flere point i grams, fordi jeg havde det så skide hyggeligt.

---

Derudover smagte vi en vin fra Phillipe Tessier lavet på 30/70 af Gamay og Pinot Noir. Jeg tror egentlig, at den var ret skøn. Men vi fik den sidst på aftenen, og den var blevet en del for varm. Og så fik vi et glas hvidvin med en lille smule restsukker og ret meget lugt af neglelakfjerner. Det bliver jeg aldrig helt vild med, men det var sjovt nok. Producenten fik jeg ikke fat i.

Men ta' endelig på Le Grand 8, hvis du er i Paris. Det er fandme lige som Luns i de gode gamle dage - bare på fransk.






















0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.