Fulde mænd i nye busser - del 2

Scene 6:

Vi ankommer til Bastian Contrario, som er en restaurant, og hvis navn betyder Rasmus Modsat. Vores flinke (og tålmodige) buschauffør fortæller, at stedet er ganske berømt i Torino, og at han ikke tidligere har spist her, fordi det er smådyrt. Det tegner lovende. I baggrunden er vores tykke medspisende i gang med at overpisse vejkanten.

Scene 7:

I en række hurtige klip ser vi, hvordan 11 (fucking elleve!) taxaer ankommer til restauranten for at hente skørt fulde danskere. To lyde konkurrerer med hinanden. Lyden af samtaler med taxachauffører, der skal overbevises om at tage de tykke mænd ind i deres biler. Og lyden af opkast, der rammer perlegrus.

Scene 8:



Maden er faktisk rigtig, rigtig fin på Bastian Contrario. Især en ultrasimpel ret med pasta, fløde, peperoncino og trøfler fungerer vidunderligt. Og vinene dertil - som Otto Suenson har sørget for - rammer også et højt niveau. I hvert fald det meste af det. Det er alt sammen fra Marchesi di Gresy, som er en højtrespekteret Barbaresco-producent.

Chardonnay 2010, Langhe

En ganske uspændende hvidvin, der mangler syre og mineralitet. Bliver serveret i champagneglas, hvilket formentlig heller ikke gør noget godt for den. Men som jeg smager den, er det en ret flad og kedelig vin - også i de rigtige glas.

Monte Colombo 2007, Barbera d'Asti

En rigtig pleaser, men samtidig ikke en uintelligent vin. Der er masser af power i den her, og det er aldeles drikbart. Mine medspisende er rigtig glade for den, men det er ikke lige min stil. Det bliver lidt for oppulent, men det vil helt sikkert ramme rigtig mange danskeres smagsprofil, og den har trods alt en ret fin saftighed.

Virtus 2005, Langhe

Vi får først serveret en 04'er, men den er desværre proppet. Det viser sig dog ikke at være et kæmpe problem, for 05'eren er virkelig skarp. Den er lavet på Cabernet Sauvignon og Barbera (60/40), har ligget 18 på barrique, og den er i absolut balance. Det er måske ikke en decideret udfordrende vin, fordi Carbenet'en fjerner kanterne, men det smager bare silkeblødt og ultra-harmonisk. Aftenens glas for mit vedkommende.


Scene 9:

Vi er blevet kørt tilbage til Torinos centrum og står nu på en vinbar. Stemningen er høj. Men de tykke og urimeligt berusede mænd er ikke tilfredse med stedet. De er nemlig liderlige, og kontanterne sidder løsere end hårene omkring deres bald spots. Arrangøren af turen kender heldigvis et sted, og liderbasserne svinger hysterisk med armene for at få fat i en taxa. Efter få minutters armsvingning - og en blodprop lige på trapperne - hopper de ind hyrevognene. Her slutter filmen, da jeg vælger at tage på værtshus alene.

Efter rulleteksterne:

Vi ser brudstykker fra den efterfølgende dag:

Tykke mænd med hovedpine under morgenmaden, der blærer sig med, hvor mange penge de brugte på stripklub, og hvordan de prøvede at få pigerne til at gi' dem et blowjob. Classy.

En tyk mand, der er kommet en halv time for sent til bussen, og siger undskyld ved at drikke en flaske unterberg og sige, at folk skal holde deres kæft. Herligt.

En ung fyr der sover under hele fodboldkampen. Nej, det passer ikke. Han vågner et kort øjeblik for at kamp-ørle, for derefter at sove videre i en pøl af bræk. Elegant.

---

Mine scener er nok sat lidt på spidsen, og jeg havde faktisk en rigtig fin tur til Barolo og Torino. Begge steder er fantastisk smukke og helt klart et besøg værd. Barolo er pittoresk som intet andet, og Torino er overraskende smuk og hyggelig. Det laver fulde mænd i nye busser ikke om på, og min kærlighed til Italien bliver større og større for hver gang, jeg besøger det. Og det har jeg snart gjort 20 gange. Deres vin smager sgu også ret godt.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.