Fulde mænd i nye busser - del 1


Jeg kender ikke formlen for den optimale vinrejsebeskrivelse, men jeg har besluttet mig for at lave det som filmiske brudstykker fra en film, der bærer titlen fra overskriften. Filmens præmis er ganske enkel. En masse mænd og et par kvinder tager til Torino for at smage vin og se fodbold. Det virker ganske uskyldigt. Det er det ikke.

Scene 1:

Vi er i flyet, som er ved at gøre klar til komme i luften. Filmens hovedpersoner entrerer, og så er vi i gang. Unterbergen flyder overalt, mens en overvægtig og allerede ganske beruset mand, først siger noget semi-perverst til den asiatisk-udseende stewardesse, inden han i en skøn kombination bøvser og smadrer sin kuffert op i bagagerummet. I superslow ser vi hvordan en anden mand - også tyk og fuld - grinende kaster sin nu tomme Unterberg-flaske over skulderen.

Scene 2:

I 10.000 meters højde er der nu dømt voksen-Ibiza. De tykke mænd konkurrerer i, hvem der kan drikke flest dåser Ceres Royal og hurtigst pisse dem ud igen. Midtergangen sejler med voksne mænd med ultra-svage bækkenbunde, der i pendulfart urinerer (også lidt på sig selv) og derefter henter flere øl. Stoltheden stråler ud af dem. De er sponsorer i en fodboldklub, og de må sgu gøre, hvad de vil.

Scene 3:

Gruppen er på vej til Barolo, hvor et berømt og masse-producerende vinhus venter med vinsmagning og mad. Fokus er dog nogenlunde ensidigt rettet mod de kolde halvliters-dåser i bussens handskerum. Lyden af dåser, der åbner, overdøver næsten ræbene fra bussens passagerer. Næsten. En af vores hovedkarakterer råber første gang: OPPAN GANGNAM STYLE.

Busture bliver bare ikke bedre end det her.

Scene 3:

Bussen holder inde ved Barolo di Marchesi i det ultra-smukke Barolo. Solen står højt, luften er frisk, og de første tykke mænd er begyndt at miste balancen. Vi går inden for, hvor der er dækket op og vinen hurtigt begynder at flyde. Maden minder om den fra Bordeaux, det gør vinene heldigvis ikke.

Dolcetto

Jeg får ikke skrevet årstal eller navn ned, hvilket dog egentlig giver meget god mening i dette tilfælde. En hverdagsvin, der starter med en fin friskhed og syre, men som i glasset ret hurtigt falder sammen og mister balancen.

Paiagal 2009, Barbera d'Alba

Stor, stor næse med enorme mængder helt mørk frugt og lidt noter af træ. I munden er den dog meget lysere i stilen, selvom der nu stadig er masser af power. Virkelig flot saftighed og syre, som alle om bordet køber ind i. Overraskende godt lavet.

Cannubi 2006, Barolo

Stadig ganske ung Barolo, der alligevel formår at være en ganske interessant oplevelse. Tanninerne er selvfølgelig ret fremtrædende, men man fornemmer frugten og ikke mindst potentialet. Det er ikke en pleaser, men det er sgu en velsmagende udfordring.

Et hyggeligt besøg - omend lidt overfladisk for de vininteresserede. Vores guide taler et mekanisk engelsk og går helt kold, når der bliver stillet spørgsmål. Om den lille mandsling i det bordeauxfarvede joggingsæt siger hun, at han bare fylder vintønderne op med vin, da der jo fordamper noget vand gennem træet. Da jeg senere selv spørger mandslingen på italiensk, hvad det er han fylder i, fortæller han, at det er svovl.

Scene 4:

Vi er tilbage i bussen. En af turens danske guider har taget et forklæde på, mens han deler en quiz om italien ud. Men det er ikke et hvilket som helst forklæde. Der er nemlig bare 3d-patter på det. Ingen ved hvorfor, men aldrig har jeg set noget sjovere. OPPAN GANGNAM STYLE bliver råber vores ven nede fra den bageste del af bussen. Herligt.

Scene 5:

Vi er nu i hotellets foyer, hvor der er et glas bobler, inden turen går til aftenens restaurantbesøg. Stemningen er ikke overraskende ganske høj, og for første gang ser vi en scene udfolde sig i Point of View - altså fra en persons synsvinkel. Personen er en ikke så tyk, men til gengæld ekstra fuld mand. Hans blik er sløret og hele hans krop sejler frem og tilbage. Jeg møder ham i baren, hvor han spørger, om jeg er dansker (på dansk), og da jeg så bekræfter det, fortæller han, at han elsker danskere. Han mister dog ganske hurtigt fokus - og balancen -, og når at smadre et par glas, inden han stiller et nyt uforståeligt spørgsmål til en tilfældig forbipasserende. Hans ven med skrigfarvede busker, blazer-kraven slået op og solbriller i håret som smykke har det kanon. Han hælder mere vin på sin udpumpningsklare ven, hvis blik nu er så sløret, at vi som seer ikke har nogen som helst anelse om, hvad der foregår - altså ud over, at det ikke bliver kønt.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.