Vin i Vølven


Bare rolig, denne blog kommer ikke til at blive en foodieblog (og slet ikke denne her), men for sidste gang i noget tid vil jeg lige dele en helt fantastisk madoplevelse, som heldigvis også inkluderer rigtig meget vinøs herlighed.

Min kæreste er teateranmelder og havde med lodder og trisser skaffet sig to billetter til Republiques vanvittige opsætning, Vølvens Spådom, der bliver vist i og omkring Dansehallerne på Carlsberg. En blanding af teater, installationskunst og mad. Den sidste del står Mette Martinussen for, og det giver meget god mening, da hun tidligere har leget hos Madeleines Madteater.

Lad det være sagt med det samme: jeg forstod ikke sindssygt meget af selve teaterstykket. Det er noget med nordisk mytologi og ragnarok (og en helt masse andet). Maden og vinen forstod jeg til gengæld virkelig godt. Så her er lidt kommentarer på de to ting:

Champagne, Brut Reserve, J. Charpentier

Det er satme en god start på en aften. Smuk struktur og lidt noter af naturvin i form af maling. Der er også strå i næsen og lidt røg. Og så smager det bare virkelig fantastisk. Noget af det bedste champagne, jeg har fået. Køb det endelig her.

Maden dertil er virkelig sjovt serveret. De islandske piger, som guider os igennem hele forløbet, maler maden på vores læber - nårh ja, vi står forresten ude i et drivhus. Det smager friskt, men der kommer så lidt på ens læbe, at jeg aldrig finder ud af, at det er en svampecreme.

---

Chardonnay 2010, Catena

En lidt endimensionel vin, der smager rigtig meget af friskt træ (Yggdrasil?). Der er ikke nogen syre i den - i stedet er der lidt restsukker, tror jeg. Det burde ha' været en meget mere mineralsk vin, da den skal udtrykke jordens begyndelse, og fordi retten dertil er meget jordlig.

Til vinen får vi nemlig jomfruhummer i aske med pocheret æggeblomme, gele, dildcrumble, karser og friteret surdej. En virkelig skøn og smuk ret, til gengæld.

---


Barbaresco 2007, Produttori del Barbaresco

Den her vin er et sygt skarpt valgt. Vi er nu blevet guidet ind i en kæmpe festsal med levende lys, et 50 meter langt langbord lavet udelukkende af bøger(!), og nu skal der festes, som var vi konger i renæssancen - med Loke som vært og høj klassisk musik i højtalerne. Og hertil er Barbarescoen helt perfekt. En vin med masser af tyngde og power, men samtidig så elegant og saftig, at den egner sig til at blive drukket i store, grådige og liderlige slurke. Jeg er fuldstændig ekstatisk over konceptet og setup'et, og når kun at grifle "lakrids" og "friskhed" i min notesbog. Denne del af stykket rangerer meget højt på listen over mine største spiseoplevelser nogensinde. Ren magi.

Maden er dekadent og vild. Helstegt skinke omringet af østers. Glaserede hjerter. Svinetunge med spæde urter og mayo. Terrin af svineskank og snegle. Svine-nuggets. Og derudover en masse absolut henrivende og sygt skarpe grøntsagsretter. Alt sammen serveret samtidigt, så man bare fylder sig med den ene herlighed efter den anden - og spiser med fingrene. Fucking skarpt i forhold til måltidets konstruktion og smagsnuancer. Jeg er i himlen.

---

Så får vi øl serveret i sorte vinglas - i en fugtig kælder. Æv. Men også rart nok med et afbræk. Maden er en drik af kærnemælksvalle, rødbede og sort peber. Det smager skørt og godt.

---

Ne fais pas sans blanc 2011, Sylvain Bock (Ardeche)

Så er vi på naturstien. En skør vin, der dog ikke smager oxideret eller vildt natur-agtigt. Igen er der nærmest ingen syre i vinen. Jeg når ikke at skrive noter ned, da der lige nu flimrer ild, bryster og blod hen over "scenen". Et sjovt bekendtskab, men ikke min stil.

Retten dertil er skør. Noget der ligner en chokoladeovertrukket slikkepind er i stedet blød fåreost med koldt smør, ristet byg og pufsukker. Fucking weird. Men også sjovt og udfordrende - og rigtig skarpt i forhold til "bålet", der omgiver os.

---

Dindarello 2011, Maculan

Så er vi tilbage i drivhuset og stykket er ved sin ende. Det betyder samtidig, at vi er nået til aftenens sidste ret og sidste vin. Det er en sød satan fra Veneto. Det er Moscato. I næsen springer der enorme mængder sød frugt op. Men faktisk er det et overraskende godt glas, hvor der er en smule syre til at balancere den karamelsøde frugttone.

Maden dertil er kompot af æbler og jordskok med bitter karamelis og varm vinskum. Det smagte dejligt uden at imponere vildt. Måske var der bare overload af oplevelser.

---

Du skal tage ind og se Vølvens Spådom. Jeg havde en fortryllende magisk aften, hvor det hele gik op i en højere enhed. Mine banale beskrivelser måler sig ingenlunde med det helt fantastiske setup, som Republique har skabt. Det her var i hvert fald en af mine største gastronomiske oplevelser nogensinde. Og det siger da alligevel noget.

Køb billetter her. Det vil du ikke fortryde.

1 comments:

Michael Barner-Rasmussen said...

Hej Tue,

Vi er nogle stykker der prøver at sætte kokken, Simon, fra Simons Kogeskole, i stævne til at belære os om, hvordan alle disse fænomenale retter laves - en kogeskole om Vølvens Spådom altså. Hvis du kunne være interesseret i at være med hvis det bliver til noget, kan du skrive til mig på mbr@hum.ku.dk :-)

De venligste hilsner,
Michael Barner-Rasmussen

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.