Parker-bashing

Der er gået sport i at hade Robert Park Jr. Det bliver sgu ofte lidt melodramatisk, og denne mini-dokumentar er ingenlunde undtagelsen - og da slet ikke den teenage-agtige titel. Den minder lidt om noget, en vred journalist-spire kunne lave i gymnasiet, men det bliver der nogenlunde kompenseret for ved at have hr. Randy Dunn med filmen. Jeg elsker fx hans T-shirt.

Jeg siger ikke, at kritikken ikke er rigtig, men jeg kan heller ikke rigtig være sur på Parker over, at han har været psyko-dygtig til at brande sig selv og sin 100-point-skala. Hvad er alternativet?

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.