Grandmaster Flash og frugten

Hvad drikker man, inden man skal ind og se Grandmaster Flash vride vinyler i Pumpehuset? Det ved jeg sådan set ikke, men vi valgte to flasker naturvin. En italiensk og en fransk. Og så kan jeg sådan set ikke huske så meget mere. Men min kasket er i hvert fald væk, og her to dage senere har jeg stadig ondt i hovedet. Og jeg har også fundet nogle dankort-kvitteringer, som jeg skyndte mig at smide ud igen. De gjorde min hovedpine værre.

Men selvom det meste af aftenen er et stort sort hul, så får de to vine alligevel et par ord med på vejen.


Lard des Choix, Les Champs Libres

Man er ikke i tvivl om, at det her er naturvin, vel? Etiketten er nemlig hamrende, hamrende grim. En masse pindsvin og nogle grise på en skriggul baggrund. Og navnet på vinen er vist også et ordspil. Helt klassisk natur.Det er egentlig sjovt, hvor forudsigelige naturvinsetiketter er, når de faktisk prøver at være præcist det modsatte.

Nå, men heldigvis smager vinen markant bedre end designet ser ud. I næsen er der lidt grønne toner, der minder mig om stilken på en vindrueklase. Men her er også masser af mørk frugt og lidt flint. Det er rigtig skønt, og der er fin dybde og overraskende meget power i munden. Vi drikker den kold, og det tror jeg giver mening. Jeg ville være bange for, at vinen blev lidt vammel, hvis den blev serveret ved 14-17 grader.

Vinen er lavet på Gamay og Syrah, og det bliver derfor en lidt mere robust vin, end dem man kender fra Beaujolais, som er lavet på ren Gamay. Men det er nu stadig ganske easy drinking, og hvis vi havde haft lidt charcuteri til, så havde det været fucking genialt (og mindsket mine efterfølgende tømmermænd.)

Lad os kaste 89 point efter denne lille herlighed, som Petillant importerer.


SP68 Rosso, Occhipinti

Jeg har tidligere råbtskrevet flotte ting om Occhipintis fine, fine Frappato. Og denne vin, SP68 er satme også lækker. 50-50 på Frappato og Nero d'Avola, og det kommer der en mørk og über-elegant vin ud af. Og hey, her er etiket-grafikken ikke lavet i Word af en eller anden tosset festsangsonkel. Det er stramt og skarpt. Lige som vinen.

Syltede kirsebær, lakrids og enorme mængder kærlighed stiger op af glasset. Der er virkelig tryk på, men den sicilianske varme har ikke overgjort det. Det er knivskarp dyb frugt. Og denne varme power eksisterer også i munden, men bliver samtidig holdt fanastisk i skak af en psyko-præcis syre. Det er bare så vellavet, og samtidig er det egentlig ret lige til.

Arianna Occhipinti rangerer virkelig højt på listen over mine favoritproducenter for tiden. Og den her vin skal sgu da ha' 92 point i face. Køb den hos Cibi e Vini på Christianshavn til 125 dask.

---

Det var altså en virkelig, virkelig skarp optakt til en virkelig sjov Grandmaster Flash-koncert, hvor de naturlige væsker dog blev skiftet ud med shotsrør og Tiger-øl og en enkel rundepind. Det gjorde dog på inden måde festen dårligere.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.