Fra Roussillon til Lolland

Så afholdte Vinsvin sgu sin første vinsmagning i Bizon-regi. Og uden at være alt for skulderklappende på egne skuldre, så gik det virkelig fint. Sådan virkelig, virkelig fint.


Il Buco er jo fandme et så fantastisk sted, at det nærmest ikke kan gå galt. Og Christer laver skøn og uhøjtidelig italiener-mad, hvilket passer perfekt til konceptet, hvor vinen selvfølgelig er i højsædet, men hvor der også er plads til hygge og beruselse.


At vinene - både dem fra Roussillon og dem fra Lolland - så samtidig smagte helt henrivende denne aften, var bare et plus. Og hvis du nogensinde står og mangler en mand til at fortælle dig om Roussillon eller Lollands fortræffeligheder, så er Morten virkelig det indlysende valg. Han er klog, passioneret og aldeles flink. Og at han så nærmest endte ud i en politisk brandtale om stevnsbæret var bare ekstra underholdning og sejhed.


Egentlig burde næste smagning først være til foråret, men nu lusker vi sgu lidt rundt med at lave et arrangement før. Det skal du selvfølgelig med til, så holde øje med udmeldingerne herinde.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.