Gode vine i Bordeaux

Overskriften er jo nærmest selvmodsigende. For hvis god og Bordeaux skal bruges i samme sætning, så skal man som regel også bruge til at åbne kemikalie-dunke. Men på dagen, hvor vi smagte vine fra Premier Cru Classé, var der faktisk nogle gode vine. Polerede og pæne vine. Men gode vine.


Connétable 2008, Chateau Talbot

Vinen er Talbots 2.-vin, og det er faktisk derfor, den skiller sig positivt ud. Som regel ligger 2.-vinene i Bordeaux markant mindre på nyt træ end de store vine, og dermed træder frugten længere frem i smagsprofilen. Vi kan godt lide frugt. Og her bliver det helt saftigt og friskt.

I næsen er det godt nok en smule mørkt og tungt, selvom det også er virkelig fint sat sammen. Men det er i munden, at det bliver rigtig godt. Vinen er overraskende frisk og elegant med masser af kølig frugt – det minder næsten om Pinot Noir. Den kaster vi sgu 89 point efter.

Caillou Blanc 2011, Chateau Talbot

Sauvignon Blanc med en lille smule Sémillon. Her er virkelig parfumeret frugt-power i næsen, hvor det specielt er toner af fersken, der brager igennem. Der er også en sødlig tone, uden at den dog overdøver det friske udtryk.

I munden er den stram og med høj syre og mineralitet. Det er elegant, og igen kommer der fersken frem. Jeg har ikke nedfældet point, men det var fint.

Grand Vin 2004, Chateau Latour

Så er vi sgu landet hos de store drenge. Latour er én af de fem Premiers Cru'er og dermed en af verdens mest berømte og værdifulde vine. Rigtig værdifuld. Selve vingården kunne lige så godt ha' ligget i Napa Valley, for vores guidede tur, vinkælderen og selv spytspandene stinker af penge. Alt er designet, poleret og pompøst.

I næsen er der kaffe og toffee, våd jordbund, dyb frugt og en flot friskhed. I munden fornemmer jeg igen toffee, men ikke så meget mere, for det er meget tæt vin. Vores guide fortæller, at Latours Gran Vin aldrig bør drikkes, før de er mindst 10 år gamle. Så hvorfor gør vi netop det? Men hun har helt ret i, at det her skal drikkes gammelt. Og det giver altså ikke mening at dele point ud. Men det er pænt, poleret og pebret. Og sådan skal det vist være.

[Ingen navn] 2008, Château Cos d'Estournel

Mange store Bordeaux'er er ikke er specielt ekspressive i deres unge år, synes jeg. Men det er Cos sgu godt nok. Stor, dyb og varm næse uden at det bliver vammelt. Her er frisk læder og mørk frugt. Det er skønt.

I munden smager det stadig ungt, men tanninerne er sgu overraskende elegante og stilen dejlig kølig. Vinen er blød, samtidig med at den smager af stor fremtid. Vin saft som får 89 point.


[Ingen navn] 1988 og 1966, Château Pichon Longueville

Det her var en stor, stor oplevelse. At spise på Château Pichon Longueville (2.-cru) med den tekniske direktør er ikke mange forundt, og jeg nød hvert et sekund af det. Maden var rigtig god (i hvert fald i forhold til resten af Bordeaux), og så kom de her to vanvittige vine på bordet. Vi smagte dem blindt, men det var tydeligt for alle, at vi endelig smagte vin med alder. Thank you, Lord.

Jeg lavede ikke noter til de to vine, men for satan hvor de holdte sig godt. 88'eren var så fucking blød og lækker. De sekundere og tertiære aromaer var kommet helt frem i bussen, og det var bare saft med smuk balance. 66'eren havde sgu nok toppet, men det var stadig virkelig interessant og velbalanceret vin. Så fint. Alt i alt en kæmpe oplevelse, der ikke skal pointificeres.

Men det er jo nok på den her måde, at man rigtig kan elske de store vine fra Bordeaux. Når de er gamle og modne, for så er de virkelig smukke. Hvem der bare var kinesisk rigmand ...

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.