Vinsvinet snaver bizonoksen

Overskriften kunne lyde som en kradsbørstig Søren Gerricke-opskrift. Svinetunge braisseret i rødvin anrettet på bizonoksekæber. Og selvfølgelig krydret med 12-13 absolut uforståelige anekdoter.

Nå, men overskriften refererer sådan set bare til en nyhed, som vi semi-offentliggjorde i går. Vinsvin har nemlig overtaget driften af den historiske og stadig spændstige vinklub og indkøbsforening Bizon. Hva'? Ja.

Det er den gode Rasmus H, der startede klubben med sine vinøse venner fra Bibendum og Panzon (du forstår navnet nu, ik'?) i 2004. Siden har klubben vokset sig ganske stor med sine 112 medlemmer, og nu har vi altså fået det ærefulde hvert at bringe klubben endny længere ud i druernes stratosfære.

Det er stort, og vi er sgu da hamrende stolte over at få lov til det. Det er selvfølgelig også ganske angstprovokerende at skulle købe vin til så mange vinkloge mennesker, men lover at gøre os umage og smage en masse god vin. Ja, det bliver hårdt. Men nogen skal jo gøre det.

Nå, nu skal du sgu egentlig bare klikke dig ind på Bizons (redesignede) hjemmeside og læse, hvordan du melder dig ind. Det er nemt! Og så er du klar til at modtage septembervinen om snart. Badabom.

2 comments:

Anonymous said...

Det er stadigvæk helt umuligt at være med pr. det danske postvæsen eller lignende? for os det bor uden for hovedstadsområdet altså... Lige meget hvad, så tillykke med posten!

vh. Asger

Tue said...

Hey Asger

Det er umuligt for os at sende vin ud. Det ville blive noget administrativt og økonomisk sjask. Det du kan gøre er, at du bliver medlem, og når du så alligevel er i København (hvis du er det), så kan du hente al din vin hjem. Vi opbevarer gerne dine Bizon-vine i op til et år.

Alt det bedste.

Tue // Vinsvin

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.