Philipson galore

Vinkassen fra Philipson har stået og skulet til mig og kastet dårlig samvittighedskarma rundt i lejligheden i noget tid. Den ville fucking drikkes. Så det besluttede jeg mig for at gøre. Derfor åbnede jeg fire flasker og smagte på dem sammen med svinet Rens, og det viste sig at blive et overraskende godt mini-studie i tålmodighed og vines udvikling.


La Pierrelée 2010, La Chablissiene, Chablis

Super lækker næse med pære, citronskal og mineralitet. Der er fedme, struktur og en lille smule kostald. Det tegner flot. Men i første omgang er der slet ingen fest i munden. Syren er helt overdreven, og det hele føles bare stramt på den dårlige måde. Vi tænker begge i den kedelige ende af 80'erne (tænk B-52's).

Men efter at have smagt de andre tre vine og noget champagne, vender vi tilbage til denne chardonnay-basse, som står til 90 kroner ved køb af 12. Og der er sket noget. Noget godt. Lige pludselig har fedmen og friskheden fra næsen transformeret sig over i smagen. Der er masser af mineralitet, og det er stramt på den gode måde. Vi ender i den gode ende af 80'erne - den her? - med 88 point.



Rouge 2007, Haut Cluzet , Bordeaux

Vinsvinene er notorisk kendte for ikke at sprede særlig meget kærlighed ud på Bordeaux-vine. Det ender ofte med vrede tyske gloser og et olmt blik. Men det her var faktisk ikke så slemt. Det syntes jeg i hvert fald ikke. Rens gjorde. Næsen er tæt med mærk frugt, krydderier, lidt tusch og et strejf af vanilje.

Mundfornemmelsen er lidt tynd og syren lidt sløset. Det er svært at finde balancen og strukturen. Det virker uinteressant. Men igen, da vi vender tilbage til vinen lidt senere, har den faktisk fundet nogle fine dyder frem. Den er tæt, syren er strammet op, og krydderierne og varmen kommer tydeligere frem. Jeg ved ikke, om jeg kunne blive forfalden til det her, men jeg syntes, det er interessant og overraskende godt. Og rigtig godt af en Bordeaux-vin at være. Jeg giver 86 point. Rens bliver på 82, hvilket cirka også er det den koster.



Canto de Apalta 2010, Lapostolle, Chile

Man ved ret ofte, hvad man går ind til, når der står Chile på etikketen i den her priskategori (100 dask hvis du køber 12). Ribena og eg. Og hvis man er til det, så bliver man ikke skuffet her.

Farven er nærmest sort, og i næsen er der masser af sød eg og noget lidt udefinerbar mørk frugt(-marmelade). Lidt senere kommer solbærsaften tydligere frem, men det her bliver aldrig spændende.

I munden er der nogenlunde uregerlige tanniner, som bliver fuldt op af en let kvalmende sødme. Også med denne vin vender vi tilbage efter lidt tid, men her er der ikke sket noget. I hvert fald ikke noget godt. Der er kommet en oxideret syre i den, som ikke er særlig flot. Vi kaster 78 point efter den her.



Grains Melés, Domaine La Vista, Roussillon

Her har vi 35% Grenache, 35% Syrah og 30% Mourvèdre. Og det resulterer i en rigtig, rigtig flot vin. I næsen er der kærnemælk, blåbær, eukalyptus og lakrids - uden at det dog fjerner frugten. Det er komplekst og dybt, og igen er jeg mere begejstret end Rens, men vi er enige om, at det er dagens bedste flaske.

I munden er det super tæt og koncentreret. Det kunne næsten minde om Mansted-vin bare med lidt mindre syre og karakter. Men det er skide godt. Masser af krydderier og en fin bitterhed, der flyder elegant og langt ind i eftersmagen. Det her er en bombastisk pleaser, som samtidig har masser af personlighed og nuance til at stimulere vinintellektet. Vi kaster 88-89 point efter den her basse, som koster 80 dinarer ved køb af 12.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.