"Men han har jo ingen tøj på .."

Der var lagt op til et hvidvinsdrøn i en helt ny og (over)naturlig stratosfære. Hypemaskinen var nærmest ude af kontrol og superlativerne var begyndt at blive trætte af at stå i kø. Man anede violinmusikken i baggrunden og en kærlig Søren Frank'sk ånd til stede i rummet.


Jour de Fête, Jean-Marc Brignot

Jeg åbner flasken. Spændingen i rummet kan skæres med en uskarp smørkniv. Vi er klar til at underkaste os en ny religion. "Hil Brignot" siger ånderne. Første step går fint: proppen ser perfekt ud. Det tegner lovende. Men pludselig er det som om, at en pickup bliver tværet over en pladespiller, negle kradser på en tavle og bestik bliver skåret ned i porcelæn. Hårene rejser sig, og alle sanser går i alarmberedskab.

For da jeg hælder vinen op breder der sig en ubehagelig odeur. Alt liv i lejligheden stivner. Det er surt, skævt, ukontrolleret og sherry-agtigt. At stikke næsen ned i glasset bliver til en scene, som kunne være taget fra Outbreak-filmen. Det kradser og river i næsen, og alle om bordet forventer en grim virus personificere sig op af flasken any minute ..

Imod al fornuft smager vi også på vinen. Og her går det fra at være dårligt til at blive rædselsfuldt. Sur gæring blandet med sherry blandet med den mest rådne nedfaldspære i haven på en varm sommerdag. Udrikkeligt.

I vores naive tiltro til menneskeheden beslutter vi os for at give vinen lidt tid. Måske de guddommelige dråber kræver tålmodighed og omsorg. Men nej. Det er sgu stadig djævelsk skidt, da vi en time sener prøver vinen igen. og hvis den gode Brignot er verdens bedste winemaker, så har vi fået et soleklart tegn på, at Beelzebub snart vil overtage verdensherredømmet.

Luften må være tynd i de højere gastronomiske lag. For det her er virkelig ekstremt skidt. Og dyrt. 850 kroner på en restaurant, og vist nok det halve i håndkøb. Og at nogen kan omtale Jour de Fête som verdens bedste hvidvin er nærmest grinagtigt. Det er selvfølgelig sødt, at man gerne vil vise, hvor meget man elsker (natur)vin, ved at elske en sådan ekstremitet. Men Jean-Marc Brignot har altså ikke noget tøj på. 68 point fra Vinsvin og et glas tømt i vasken.

Note: Jeg gik ned på Manfreds med vinen dagen efter, for at sikre mig, at vinen ikke var proppet eller bare skæv. Og det var den ikke. De blev endda hamrende glade, da jeg sagde, at de måtte få resten. Verden vil bedrages, og sådan har det nok altid været. Og på trods af vinen, er Manfreds er stadig min absolutte yndlingsrestaurant.

1 comments:

Kira said...

Jeg har prøvet denne Jour de Fête og var selv bestemt heller ikke glad for den, især ikke dens odeur. Jeg oplevede dog ikke en nøgen Jean-Marc Brignot, noget jeg bestemt heller ikke behøver at se. Men ja, Manfreds er en fantastisk restaurant!

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.