Ah, das ist fucking schön!

I går lukkede vi op for champagnesluserne i Bizon, og efter et hyggeligt visit hos Gerbola - hvor vores vine bliver uddelt -, tog vi hjem til den benløse Steffen. Det blev til i alt tre fantastiske vine og en enkelt jammerlig. Men det er en god dag i dag, og derfor får du blot en anmeldelse af en af herlighederne.


Spätburgunder 2010, J. J. Adeneuer

Det var mig, der fik æren af at åbne denne flaske fra Adeneuer, som jeg tidligere har anmeldt en herlig vin fra. Jeg hev proppen op af flasken og kastede næsen ned i den (flasken, altså), og så var jeg sgu lige ved at begynde at græde. Duften rørte et eller andet i mig, uden at jeg kunne definere, hvad det var. Et minde. Et meget, meget smukt minde. Og så var man li'som i gang.

I glasset blev duften bare smukkere. Gummi, krudt, viskelæder, masser af jordbær, hindbær, lidt grønne noter og ren luuuuuvvv. Pinot Noir når det har taget sit fineste tøj på. Vi endte med nærmest bare og sidde at råbe frydefuldt og dyrisk hen over bordet, hver gang vi havde haft næsen i glasset. Glæden ved at dufte til denne gærede most krævede en brunstig kraftudladning.

I munden var smagen lidt mere afdæmpet. Super elegant og saftig, men ikke helt så god som duften. Det krævede dog ikke mere end en halv time, og så kørte juicen for fuld udblæsning uden nogensinde at miste fokus og stramhed. Av, av, av, hvor er det her godt. Perfekt til de sidste sommerdage - og de midterste vinterdage.

Vinen kan ikke købes i Danmark, desværre. Men den ville nok koste omkring 200 danske knaster. Og det skal man sgu ikke være bange for at kaste efter den her eliksir. Vi kvitterer med 94 point og et dybt og kærlighedsfyldt råb. Arrrhhhhggggg.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.