Superligaen som vin - del 2


Aab = dansk vin

Det er en meget sjov ide, og et hyggeligt projekt på den lidt åndssvage måde. Det bliver jo fucking aldrig rigtig godt, og penge er der slet ingen af. At dyrke rødvin i Danmark er lige så fjollet som at tro på, at Erik-Bo Andersen kan lave mere end tre jongleringer. Dog er der også få lyspunkter. Lucas Andersen kan måske blive en Frederiksdal-succes, men ellers burde begge ting stoppes ved lov ... eller konkurs.

Silkeborg = Pinot Noir fra Rumænien

Det kan ved første øjekast godt virke interessant. Et klassisk vingesus kastet ned i en geografisk brækklat. Men egentlig ligger hele eksistensberettigelsen i, at det ikke er helt så elendigt, som man kunne ha' frygtet. Altså begge ting er som regel noget sjask, men det kunne være meget værre. Morten Bruuns hår kunne stadig være på banen, og den rumænske vin kunne være lavet på rumænske druer.

Brøndby IF = gammel vin med prop

Forventninger er enormt høje. Det her kan blive kæmpe stort. Vi taler Romanee Conti 1978 møder UEFA Cup-finalen 1991. Men når man så åbner flasken og sæsonen starter, så er det hele noget fucking lort. Surt, bittert og med trætte noter af mug. Man tror, man skal finde flaskens ånd, men i stedet dukker en svedig og træt Jens Risager op. Det er deprimerende at se på, og hvordan det nogensinde skal blive godt, er der vist ingen der ved. Ikke engang en Casi-Jesper/Michelle Roland-cocktail kan fixe det her rod. Og ingen tror på, at den litauiske wine maker kan redde noget som helst.

Odense Boldklub = chilensk Cabernet Sauvignon

Man bliver så vred over, at tingene ikke bliver gjort bedre, når nu forholdene er så gode. OB har en hel ø og hel pengemand for sig selv, mens Chile har klima, som minder om en blanding mellem Californien og Frankrig. Det kunne være så godt. Og alligevel ender det som en kedelig omgang Ribena uden personlighed og vitalitet. Hvis man kan slå en lang aflevering, så er der ikke nogen grund til at gøre sig umage med opspillet, er tanken. Der er dog pænt mange fans af konceptet alligevel, men det samme kan man jo også sige om Poul Pava (tjek kunstanalysen ud!). Hmmm ... det kunne sagtens være de samme mennesker.

Esbjerg FB = konsum-Chardonnay

Det er et fint match til fisk, men ellers fanger det ikke nogens interesse. Niveauet er totalt uforudsigeligt - lige fra Nicki Zimling til Lars Windes charme. Det er dog kendt for et friskt udtryk på et nogenlunde højt teknisk niveau. Dog vil langt de fleste anerkende, at hvis man aldrig nogensinde kom til at se en Esbjerg-kamp igen, så ville det være helt fint.

FC Randers = Søren Frank

Gennemsnitsalderen er nogenlunde den samme. Der er masser af personlighed, lidenskab og intensitet. Højt til loftet. Det er meget enten eller, og så er det fyldt med skandaler og vredesudbrud. Pressen elsker det, tilhængerne ved aldrig rigtig, hvorfor de egentlig startede med at kunne li' det. Når man fanger dem på gode dage, bliver der scoret mål fra 30 meter. På dårlige dage er det patetisk - på grænsende til det klynkende.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.