Superligaen som vin - del 1

Der er snart store og skønne vinøse nyheder at berette om hos Vinsvin, men inden det bliver helt officielt misbruger vi din tid med en ubrugelige analyse. Et slags "Dameblade møder Goal møder Vinavisen". Nej, det lyder ikke rart, men nu kommer den altså: Superligaens hold som vin.


1. FC Nordsjælland = biodynamisk hvidvin fra Loire.

Det er skide moderne, der kan være store udsving i kvaliteten, og det er skabt på baggrund af ofte ukendte druer(?). Men når det er godt, så er det virkelig godt og interessant. Elegant, sofistikeret og med stor kompleksitet. Stor personlighed - ligner Tobias Mikkelsen ikke Peddersen fra Findus & Peddersen, forresten? -, og fyldt med liv. Er det fremtiden? Det kan man håbe.

2. FC København = amerikansk cab fra Napa

Der er kastet masser af penge og marketing efter produktet. Det lugter lidt af McDonalds, men samtidig er det også en enorm pleaser, som nogle gange faktisk kan være rigtig godt. Som regel er det dog kalkulerende og efter kort tid jævnt kvalmende og kedeligt. Bred appel, højt bundniveau og minimal personlighed. Altså Thomas Kristensen.

FC Midtjylland = cava

Der er flere grunde til, at FC Midtjylland er cava. For det første er det aldrig rigtig godt. Selvom propperne springer, og det tegner lovende, så forsvinder brusen sgu hurtig. For det andet kan ingen raske mennesker nogensinde tilgive FCM, at de brugte over 10 millioner på gallophesten, Jonas Borring. Cava og FC Midtjylland er noget, som jyske mænd i forvaskede hvide T-shirts tror, er hamrende fedt. Det er det satme sjældent.

AC Horsens = italiensk bordvin

Som regel er det ganske ligegyldigt. Nemt at drikke, nemt at glemme og med en evig latent risiko for at få en grim hovedpine (jeg kigger på dig, Henrik Toft). Men de kære Supertoscanere startede sgu også med bordvinsklassifikationen, og uden på nogen måde at sammenligne Horsens med Sassicaia (på nogen som helst måde nogensinde!), så tegner fremtiden sgu ganske fint for Den Gule Fare. Derudover ligner Johnny Mølby lidt en mafia-fyr. Det er noget med kæben.

AGF = Bordeaux købt i et supermarked

Navnet emmer af historie og storhed. Virkeligheden er grå, uskøn, syrlig og Brian Steen. Og det bliver sgu nok aldrig rigtig godt igen. I hvert fald ikke i den nærmeste fremtid. For hvor skal vildskaben, de store personligheder og fornyelsen komme fra? Både Bordeaux og 'GF kæmper dog bravt for at vende tilbage til fordoms storhed med sløj branding og lange afleveringer. Mit råd er: mere Cabernet Franc, mindre Adam Eckersley.

SønderjyskE = ungarsk dessertvin

Ingen gider tale om det. Ingen gider opleve det. Ingen gider rejse derhen. Og alligevel overlever konceptet år efter år. Lokalpatriotismen brager afsted, og nye ideer eller blot en flig af kreativitet bliver straffet prompte. Never change a drawing team virker til at være mantraet. Og det fungerer irriterende fint.

2 comments:

Anonymous said...

Du glemmer Brøndby IF - Chile vin.
Det helt store som blev nyt alle steder i Danmark. Nået som vi alle egentligt godt gad nye, og leverede også en fornuftig varen i et marked som manglede udfordrer. Nu er løbet kørt. Ganske få siger stadig de synes mest om det, men ved godt at det løb er kørt. En tid som var men nu er slut. Slået ihjel af sin egen storhed og manglen på nye tanker. Bliver det mon nogensinde denne landeplage igen? Næppe.

Kristian Winther said...
This comment has been removed by the author.

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.