Smagning hos Mansted Wine - del 1


Den gode Jesper Mansted havde inviteret Vinsvin på en lille og ganske uformel smagning i hans fine vinbutik på Ryesgade. Nu vil nogle hysteriske bloggere måske skrige, at dette indlæg dermed blot er ussel reklame og ikke uafhængig journalistik, og det vil jeg sådan set ikke anfægte. Men hvem fanden siger nej til gratis (og god) vin? Vinsvin gør i hvert fald ikke.

Fra Vinsvin var Drud, Rens og jeg selv (Tue), og vi havde sådan set ikke rigtig nogen idé om, hvad hr. Mansted ville hælde på os. Men det viste sig at være fem meget intense og koncentrerede vine, som uden at ligne hinanden helt klart var forbundet af en fælles filosofi om at have enorm tæt frugt i højsædet. Og det er sgu ret svedigt at være så skarp i sin selektering af vin. Respekt.

En ting blev ret hurtigt slået fast. Den gode Mansted kan sin franske geografi, og han er ikke bange for at bruge det. Hold dog kæft, hvor blev vi revet rundt i det ene område efter det andet - med konstante henvisninger til latterligt små byer, appellationer og aldrig før omtalte bjerge/bakker. Det er nørderi på højt plan, men det vidner jo blot om en fantastisk dedikation og kærlighed til sine produkter. Så vi sad bare og nikkede, det bedste vi havde lært, når Mansted gik i gang. Og så kom der selvfølgelig også masser af anekdoter fra vinture frem; sådan skal det sgu være.

Det var virkelig, virkelig hyggeligt. Og kvaliteten af vinene var hamrende skarp.

---

Her er anmeldelser af to af de smagte vine. De sidste tre kommer i løbet af de næste par dage.


Plaisir des Lys 2010, Khalkhal-Pamiès

Vi er i Minervois, som ligger i Languedoc. Vinen er lavet på Syrah, Grenache, Carignan og Cinsault - altså en slags fransk romkugle. Og det her er sgu ret skør (øko-)vin. I næsen får man bare rå mængder af anis og lakrids. Der ligger noget mørk frugt og rumsterer i baggrunden, men det er fuldstændig salmiakpastillerne, der efter ganske lidt tid får overtaget i glasset.

I munden mangler der umiddelbart noget fylde. Til gengæld stemmer smagen fuldstændig overens med næsen. Det er fucking flydende Lakrisal. Jeg har aldrig smagt en vin, der minder om det her. Det er virkelig interessant, og for mit vedkommende mere interessant end godt. 85 point.

En sidenote til denne vin: Mansted kom ned med den samme flaske til vores bobturnering dagen efter. Og selvom vinen stadig var fyldt med lakrids, havde den fået mere tyngde og frugt efter næsten 24 timers ilt. Så måske den bare kræver tid.



Lauraire des Lys 2005, Khalkhal-Pamiès

Jeg tror måske, at Mansted ikke var helt tilfreds med vores modtagelse af Plaisir des Lys, og derfor skulle vi også smage den her. Og det var sgu et snedigt træk. For hvor jeg aldrig kom helt op at støde over Lakrisal-bomben, så kastede jeg satme al min lovin' efter den her.

Vi er altså hos samme producent og stadig i Minervois. Druerne er nu Syrah og Grenache Noir med klar hovedvægt på Syrah'en. Og holy shit, hvor er det godt. Ikke noget med bombastisk-klodset australsk saft. Det her er super stramt og tæt med nærmest Franc'ske kendetegn. Her er grøn peber, krydderier og koncentreret frugt. Uh, hvor er det fint.

I munden er tætheden udtalt og syren brager elegant igennem. Stilen er overraskende kølig, men samtidig også ganske aggressiv, hvilket også giver mening med en alkoholprocent på 14,5. Det er vanvittig komplekst og smager stadig ret ungt. Og til 139 kroner er det et aldeles flot køb. 92 point.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.