Italiensk spændstighed

Så gik jeg i gang med kærlighedskassen fra Philipson Wine. Valget faldt på en italiener med en smuk etiket og en skræmmende drue, nemlig meget ung nebbiolo.


Langhe Nebbiolo 2010, Renato Ratti

Vinen har et lidt brunligt skær, men ellers skriger farven ikke på opmærksomhed. Det ligner vin. I næsen sker der tilgengæld ting og sager. Og det er flotte ting og lækre sager. Det er stramt og med tætte noter af lakrids, gran og eukalyptus. Rigtig sjovt. Jeg finder varme og tyggegummi. Kirsebær og Frederiksdal-tyngde. En smuk og rigtig sjov spændvidde.

I munden er vinen overraskende tilgængelig og smooth. Ingen tannineksploderende tendenser, som ung Nebbiolo ellers ofte har. Her er faktisk nærmest ingen. Til gengæld er syren fin og Frederiksdal-associationerne fortsætter rigtig flot og ligger sig flot i eftersmagen sammen med en lidt påtrængende bitterhed. Det er vin med tyngde og masser af virilitet. Kompleksiteten er skarp, uden det bliver virkelig dybt. Men det er super spændende og spændstig italiener.

Det her er en herlig tilgængelig italiensk kødvin. Perfekt til bøffer og bolo. Nebbiolo på en uformel og afslappet måde, som både er virkelig interessant og virkelig nemt at gå til. Det er godt gået, og til kun 100 dask for en flaske (når du køber 12!), så sniger den sig op på 90 point.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.