Danser på Vulkaner

Etna Rosso DOC 2010, Graci

100 % Nerello Mascalese og pænt gennemsigtig farve. Vinen er økologisk og gæret i tini, som er store åbne, oprejste fade. Efterfølgende har den ligget på fad i 12 måneder.

Skøn vin fra den hidsige vulkan, Etna. Jeg bliver mere og mere glad for disse vine lavet på Nerello Mascalese fra Etna.

I næsen noter af røde bær, især hindbær, lyse kirsebær samt lidt sødlig vingummi.

I munden forholdsvis fyldig med masser af mineralitet, er det aske man fornemmer? Derudover har den en markant syre. Middellang eftersmag, hvor man igen fornemmer de røde bær. Elegant vin.

Vi donerer 89 Vinsvin point til det kriseramte Italien. BB Vinimport sælger vinen til 129 DKK

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.