Ach du lieber Bordeaux

Pomerol 2004, Chateau Haut Maillet

Et blend af 70 % Merlot og 30 % Cabernet Franc.

Skuffelse på flaske. Jeg havde en forventning om, at denne vin ville lade mig forstå og anerkende Bordeaux bare lidt mere. Men ak nej. Was passiert nach dem Bordeaux? Hvorfor skal det være så fucking svært at kunne li' Bordeaux?

I næsen klassisk sur Bordeaux, men også lidt mørke bær og måske et hint af en Marabou-plade. Desværre den uden nødder.

Middel fylde i munden, hvor den ikke imponerede mig. Den opfører sig som en sippet franskmand, hvis baguette jeg lige har trådt på ved et uheld. Jeg siger undskyld, men han nægter arrogant at forstå mig, og giver mig ikke engang et blik, da jeg indhenter ham med en ny og langt mere friskbagt brødstang. Det er trist og ærgerligt.

Vi giver slatne 84 vinsvin-point. Købt hos Philipson Wine, men jeg kender ikke prisen, da jeg har fået den i gave - og selvfølgelig ikke tjekker værdien af sådanne. Men den var ikke pengene værd uanset dinargraden.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.