Vin i Lemvig

Kronisk blæst. Regn. Tyske turister. Yes, der er masser af grunde til at blive indenfor i det personlighedsforladte og sorte lædermøbelsbefængte sommerhus i Vejlby Klit ved Vesterhavet, hvor jeg holder efterårsferie i juli. Isolationen kræver dog, at man har skaffet sig rigelige mad- og vinrationer. Dette gøres bedst i H2O-højborgen Lemvig, hvor der er hele to fine vinbutikker.

Hos Frost Vin er ekspedienten – fru Frost, tror jeg – helt vildt sød. Hun byder mig velkommen til butikken og siger hjertevarmt, at jeg bare kan smage, hvad jeg har lyst til. Svedig intro. Hun siger derefter, at hvis jeg har brug for professionel rådgivning, så kan hun hente hr. Frost, hvis han ikke har kunder i brillebutikken ved siden af. Jeg afslår dog tilbudet og hygger mig i fru Frosts selskab. Svedig kombi, for øvrigt. Vin og briller. Butikken er ikke super flot, men der er hyggeligt og masser af plads. Det er cool nok.

Næsten alle vinene er italienske. Det er betryggende. At de som meget lille vinbutik har specialiseret sig i ét land i stedet for at lave, hvad man kalder en geografisk romkugle. Jeg smager et par lambruscoer, som smager nemt og saftigt og rart. Derudover bliver jeg også budt på et par vine, de selv har importeret fra Veneto, hvor de kender en italiensk vinbonde. Det meste af det er sødt (dessertvinssødt) og ikke specielt rart, men jeg forstår sagtens glæden og stoltheden ved at have ”sin egen” vin i butikken. Nårh ja, jeg får også skænket en hvidvin, som fru Frost beskriver, som ”en vin der giver en dejlig smag i munden”. Enten er det stor poesi – ellers er det en overraskende indlysende konstatering. Hvor skulle smagens ellers være dejlig? Jeg køber ikke noget, men går glad derfra. Frost-familien er hyggelige folk.

Mit næste og sidste stop er Vinspecialisten, som ligger på hovedgaden. En lille og fin butik, med lidt for meget fokus på chokolade, gavekurve og Hjemmet-blade. Der er dog også ret meget vin – fra de klassiske lande. Østrigsk, tysk eller blot norditalienske vine finder jeg ikke. Men det er også ok. Lemvianere (hva'?) er sikkert nogenlunde traditionelle i deres vinvalg, og det omfavner jeg med glæde.

Ekspedienten i butikken henvender sig ikke til mig, men fortæller dog en anden kunde, som han vist kender perifert, at han kampbrækkede sig hele natten grundet en voldsomt brandert. En klassisk mandag i Udkantsdanmark. Elegant.

Jeg køber følgende:

Chemin des Oliviers 2006, Gigondas

Jeg smagte en virkelig skøn vin fra Gigondas for nogle måneder siden. En murstensfarvet fryd med en smuk og dyb frugt. Jeg tror denne er mere bastant, dog. Men sammen med vores grillede lammekølle, som vi skal lave senere på ugen, tror jeg, at den kan blive rigtig flot.

Dois Vales 2010, Seis Quintas, Douro

Jeg er totalt Portugal-novice, men denne vin har fået absurd flot omtale i Gastro, så jeg hiver den ned fra hylden. Til 60 kroner er det ikke noget stort sats, og mon ikke den er forholdsvis svulstig og pleasende? Jeg tænker mørk og varm frugt og håber på toner af kærnemælk a la Toro. Måske lidt voldsom til aftenens fiskelasagne, men jeg ta'r chancen.

ARA Pinot Noir 2009, Composite, Marlborough

 H. J. Hansen har selv døbt denne vin som årets stjernekøb. En helt utrolig luftig og intetsigende status, som ikke desto mindre vækker min interesse. Og Pinot Noir fra de kanter plejer sgu at være nogenlunde, omend ofte lidt overspillet. Etiketten skriger New World og jeg tænker tung frugt, animalske noter og fyldig mundfornemmelse.

Benefizio Riserva 2006, Frescobaldi, Toscana

Jeg har smagt det her før. Tre gange, faktisk. Dog ikke som riserva. Men hold dog kæft, hvor kunne jeg godt li' det. Hyldeblomster og honning rammet ind af lidt eg og en spændstig syre. Frescobaldi-familien rammer virkelig plet her. Hvis bare Vesterhavet giver mig en enkelt orkan- og skybrudsforladt time, så skal denne her genistreg nydes kølig på terrassen, mens tyskerne putter endnu flere flag på deres biler.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.