Sådan skal du ikke gøre-drejebogen

INTRO: Dette kommer til at blive et vredt indlæg. Det synes jeg nemlig, at jeg har grund til. Men selvfølgelig er det bare vin - og denne blog bare underholdning -, så ta' det hele med et gran salt og træk vejret dybt, hvis du føler dig ramt. Verden er overordnet set fin nok.


---


Det er sgu svært at vide, hvor man skal starte og slutte, når man er fyldt med indebrændt vrede. Derfor tager klagesang sig ofte ud i en noget rodet form. Men lad os bare starte en halv times tid inden Vinfestival 2012.


Jeg får en sms fra min vinsvinsmakker, som har skaffet billetter til aftenens smagning. Han har givet op. Han er for træt og udbrændt og nedkørt til at tage afsted, og hverken bitterhed, skældud eller opmuntring fra min side får ham til at ændre mening. En skuffende start.

Det ender også med en grundigt og nogenlunde langstrækt skænderi med den smukke kæreste, og min opvarmning til en stor vinaften er altså ganske sørgelig. Men det bliver meget værre.

Jeg cykler - alene - hen til autografjægeren Fabio, hvor der allerede står en del mennesker ude foran og hygger. Fint nok. Jeg parkerer cyklen og går ind i restauranten, og her går det for alvor galt. Det, der møder mig, er nemlig et Guiness Rekordbogsforsøg, som handler om, hvor mange semifulde vinsmagningsnovicer man kan samle i et noget for lille rum. Min vurdering er, at den tidligere rekord for længst er slået, men der kommer stadig flere folk til. Herligt.

Jeg får stukket et glas og, hvad jeg tror er en oversigt over vinene, men som viser sig at være et menukort til restauranten, i hånden. Regnskoven græder. Og i et fuldstændig virkelighedsfjernt indskud vælger jeg at nærme mig en vinstand. Det går skidt. Jeg er 5. eller 6. række. Hvis det havde været på Roskilde Festival ville jeg nærmest ikke kunne se bandet. Og de forreste folk har tydeligvis ikke tænkt sig at flytte sig. Nej, nej. De nyder deres sukkersøde Amarone så tæt på bordkanten, som overhovedet muligt. Alt står stille, jeg giver op prøver i stedet at gå op på 1.-salen.

Her er lidt mere plads og vel nærmest også en lille smule ilt. Jeg bevæger mig hen til en stand, hvor jeg efter at have klemt mig i mellem to op-ad-bord-lænende og helt stillestående mænd, faktisk når hen til pigen i standen. Hun er fra Ello.

Chianti Classico '09, Villa Trasqua

Fin rød frugt i næsen. God syrestruktur og flot frugt. Det er smooth og elegant og en lille smule personlighedsforladt. Men en ok start.

Chianti Classico '06

Den lugter virkelig meget af alder. Jeg har svært ved at definere det, men det er lidt jordet, kælderagtigt og måske med en snert af blommer. I munden er syren en del for udtalt, mens tanninerne til gengæld er flotte. Men rart at drikke er det ikke rigtigt.

Merlot '07

En lidt vag næse, hvor der dog kommer lidt mørk sødme frem. I munden er der flot syre og struktur. Vinen er overraskende frisk i sit udtryk. Det er sgu fint nok.

---


Jeg forsøger, at komme over til næste importør og lykkedes med at komme hen til Sigurd Müller, hvor en sød og venlig dame, der intet ved om vin, skænker ting og læser op af nogle papirer.


Rosso '10, Caparzo

Den eneste – og billigste, tror jeg – vin fra det kendte Brunello-hus. Det er smooth og sangiovesen er fint tæmmet. Det er dog lidt kedeligt og med en skæv bitterhed. Men den koster vist heller ikke en bondegård.

Le Serre Nuove '09, Ornellaia

Et Bordeaux-blend med en dejlig varme i næsen, men ellers kommer der ikke så meget op fra glasset. I munden er syren ret voldsom men stadig kontrolleret. Det er ret sejt. Eftersmagen er lidt for kort til at gøre vinen rigtig sjov, men det er godt det her.

---

Næste stand er Rudersdal Vin. Her står en skaldet mand, som jeg tidligere har ladet mig irritere over. "Merlot er super godt", proklamerede han dengang. Et absurd generaliserende statement, skulle jeg mene. Og nu belærer han mig om, at det er absolut umuligt at fremskaffe Blauburgunder (fucking Pinot Noir!!) i Danmark. Jeg prøver venligt at argumentere mod denne påstand, men han siger blot det samme igen - nu bare lidt højere. Jeg skynder mig at få noget i glasset og går væk.

Blauburgunder, Colterenzio Schreckbichl

En ok næse med lidt grønne noter. De samme noter er i munden, hvor der dog mangler mundfylde. Den er let og uinspirerende og forsvinder hurtigt.

Blauburgunder Riserva

Tunge animalske toner. Er det et får? Ja, det er et får. Det er krydret, komplekst og lidt klodset. I munden er der en god tæthed i vinen. Syren er fast, men der mangler frugt. Det er en pleaser-Pinot, som er set mere elegant.

St. Daniel (i hvert fald en enkeltmarksvin)


Her er der tung rød frugt i næsen og animalsk power. Den har en tæt krop og en intens bitterhed. Det er lidt for tungt i min optik og lidt personlighedsforladt.

---

På bænken ved siden af Rudersdal-standen sidder en mand og blærer sig med, at han har smagt alle vinene på bordet, mens han spilder mere pizza ned af sig selv. Jeg bider tænderne sammen, mens jeg gennemgår Ricasoli-porteføljen.

---

Chianti '10, Ricasoli

Fin frugtighed i næsen. Helt urimelig meget syre i munden.

Colledila, Chianti Classico '08

En enkeltmarksvin med lidt weird alder og tung hyld i næsen. I munden er der mørk frugt og gran. Der er saft og kraft, som bliver rammet fint ind af syren. Nydeligt.

Jeg smagte et par Ricasole'er mere, men har ikke noget interessant at sige om dem.

---

Jeg prøver at komme væk fra pizzaspilderen og stiller mig over til buffeten, hvor jeg kan bruge bordet som skriveunderlag til mine noter. Ved siden af mig står to fyre, der for første gang i deres liv smager rucola og bruger alt for lang tid på at tale om det. Deres statur vidner om, at det ikke er første gang, de smager pizza.

---

I et andet lokale – også helt trangt, selvfølgelig –, står nogle solide importører. Jeg starter hos Domaine Brandis, som har et par vine, jeg gerne vil smage. Det underlige med Domaine Brandis er, at den gæve Tom Brandis altid og helt tydeligt hader at være til de her smagninger. Han svarer småsurt på alt og hælder så lidt vin som muligt op i ens glas. Ellers står han med hænderne i lommen og venter på, at han kan komme hjem. Ganske fjollet. Helt modsat er hans makker Amid Eid, der taler løs og er super engageret.

Barbaresco '09, Brovia

Jeg har tidligere savlet over Brovias Barolo, og denne vin skuffer heller ikke. En sødlig note i næsen, som også har noget nærmest tyggegummi-agtigt over sig. I munden er den super elegant og stram. Det er god vin. Helt enkelt.

Il Favot '08, Aldo Conterno

En klassisk Nebbiolo-dreng her i en Langhe-udgave. Den dufter overraskende gammel, men er samtidig super frisk og smooth i munden. En slags vinens man-child. Men det er flot og sjovt.

---

Et snaldret ægtepar prøver af uvisse årsager at få en kok til at fortælle, hvor mange pizzaer han har lavet i dag. Af uvisse årsager nægter han at fortælle det. Autografjægeren Fabio jubler i ansigtet, da Lars Barfoed træder ind i lokalet.

---

Hos Distinto står en frisk og udadvendt fyr. Han er kæk og fungerer med det.

Chianti Classico '10, Castellare di Castellina

Jeg har smagt Castellare før, og det plejer sgu at være pænt svedigt. Det er det også her i basisudgaven, som har er fin duft af frugt og mælk. I munden dominerer en stram syre, som dog ikke ødelægger et indtryk af vellavet elegance.

Ornello '08, Rocca di Frassinello

Tung og svulstig næse. Nogle ville kalde det en rigtig herrevin. Jeg ville kalde den overgjort og på grænsen til det kvalmende. I munden er det dog faktisk ok.  Grønne noter, god syre og flotte tanniner. En fint struktureret vin, faktisk.

---

Jeg går hen til Philipson-standen. De har en vin fra Tenuta San Guido med. Men når man ser publikummets nuværende tilstand, giver det vist meget god mening, at det ikke er Sassicaia.

Guidalberto '09, Tenuta San Guido

En sødlig næse der får en til at tænke "pleaser". I munden bliver man ikke afkræftet i den tanke. Det er lidt sødt, lidt tungt, men også godt lavet med en rigtig flot bitterhed. Jeg ville dog mene, at den var lidt kedelig.

Derudover smagte jeg måske dagens højdepunkt, som jeg desværre må har noteret det forkerte navn på. Jeg har skrevet Monte Antico '07, men en sådan findes ikke hos Philipson Wine.

En dejlig note af mælk i næsen. Og i munden en virkelig fin syre, stor dybde og en helt vildt flot pris på 70 kroner. Det ville jeg gerne smage igen. Altså hvis jeg vidste, hvad det var.

---

Ja, nu er det her indlæg blevet fucking langt, og det beklager jeg. Så i stedet laver jeg bare en drejebog over de ting, som var mest håbløse til Vinfestival 2012 hos Restuarant Fabio:

  • Der var alt for lidt plads / alt for mange mennesker.
  • Eventen var helt vildt oversolgt, når man nærmest ingen topvine har med fra producenterne, og når mange af de lovede producenter slet ikke var repræsenteret (Fx Franz Haas, Lungarotti og Fontodi).
  • Lad være med at spørge efter prisen hele tiden. Du køber jo ikke noget alligevel.
  • Importørerne havde for ofte uvidende folk på standen.
  • Folk er for elendige til at flytte sig - især når det hele foregår i en sauna.
  • Nu må hr. og fru Danmark sgu da snart holde op med at elske Amarone så hårdt.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.