Hvordan fejrer man årets andenlængste dag?

I takt med at man bliver mere og mere begejstret for vinens lyksaligheder, ja, så bliver det også nemmere og nemmere at finde en anledning til at åbne flasker.

I går var anledningen, at det var onsdag, årets næstlængste dag og, selvfølgelig, at det var 43-årsdagen for indvielsen af den skønne Vikingeskibshallen i Roskilde. Yes sir, der var rigeligt at fejre. Så det gjorde vi, og vi gjorde det flot.

Vi drak følgende:


Pinot Nero 2008, Franz Haas

Det her var gensynets glæde ... eller var det den svære anden smagning? For vi har smagt den kære Franz Haas' safter før. Det var til en smagning for et par år siden, og der var vi svært begejstret. Sådan rigtig svært. Så vi åbnede flasken med stor (for stor?) forventning. Hvor mange vine kan egentlig leve op til gammel hype? Det kan Franz-drengen. Vores minde om herlighedsvæsken passede nemlig helt perfekt til virkeligheden. For satan, Franz.

Så nej, vi blev ikke skuffet. Slet, slet ikke. Prompte vælter der svedig Pinot Noir'sk krudt og frisk blyantspids op i ansigtet på en. Ren kærlighed. Og derudover er der masser af skovbær og lidt jordbær i baggrunden. Det er både dybt og hamrende let. Av, av, av.

I munden opleves en vanvittig balanceret vin med enorm elegance. Har vi at gøre med vinens svar på Roberto Baggio? En sådan vin fortjener i hvert fald også at blive kaldt "Il Divino". Bitterheden er super skarp, og det hele er bare så f*cking vellavet. Kærligheden flyder simpelthen bare ind i munden.

Vinen gæres i ståltanke med jævnlig punch-down og mange pump-over. Denne teknik sikrer ifølge dem gæve Franz, at aromaerne fra druerne overgår til vinen. Det er svært at argumentere i mod, når man smager det her. Vinen ligger et års tid på fad. Farven er virkelig lys – a la jordbærsaft med lidt brunligt skær.

Vinsvinene belønner den skønne vin med 93-94 point og går på jagt efter nogle flere flasker, for dette er "e siger e, le siger le, gant siger gant. E-le-gant". Denne vin var købt hos The Sampler i London til omkring 180 DKK, men hvis du ikke gider tage til London, så har Laudrup den også. Her er den bare pænt meget dyrere.



Cotes du Ventoux Oligocène Rouge
 2007, Saint Jean du Barroux

En powerblanding  af 75% Grenache, 15% Syrah, 5% Carignan og 5% Cinsault.

Den her er satme noget koncentreret saft. Vinen er mørk, tæt på sort. I næsen minder den absurd meget om de kinaelskende folk fra Frederiksdals flotte vine. Her er kirsebær, eukalyptus og mentol. Det er super tæt, koncentreret og interessant. Det er Franz Haas' diametrale modsætning - uden at det dog bliver klodset eller overgjort på nogen måde.

I munden oplever man stor tæthed og en vild fedme. Syren er virkelig flot, og tanniner giver et smukt og blidt bid i kinderne. Det her er Grenache, når det er helt seriøst vellavet – mineralsk og kraftigt. Det stinker af vintervin og gryderetter og blæsevejr. Og de fleste ville sgu få varmen helt ud i fingerspidserne af denne voldsomme lækkerbisken. Det er så tæt struktureret. Det er virkelig sejt.

Vinmager Philippe Gimel dyrker markerne biodynamisk. Han købte sine 12 ha marker, som ligger mellem bjergene Dentelles de Montmirail og Mont Ventoux,  i 2003. Denne vine er blevet belønnet med hele 95 svulstige Parker-point. Den får 91 point af Vinsvin.

Den kan købes hos D-Vin og A-Vinstouw til omtrent 200 DKK. Det burde du gøre, mens du glæder dig til vintermad og tykke sokker.

1 comments:

VinKreutzer.dk said...

Den Haaz lyder bare super saftig og lækker. Det må være et godt argument for at gå på The Sampler næste gang man er i London. Sidst jeg drak Haaz var sjovt nok på Tate i London. Det var dog en hvid, der også sad lige i skabet smagsmæssigt.

God weekend og hygge

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.