Noter fra Napa

Så er der lidt hengemte smagenoter fra nogle af de vine, som Alex og jeg havde fornøjelsen af at smage på vores tur til Californien. Vi starter med Napa-drengen:

Andretti

Sauvignon Blanc '08
Duft: Pærer, ferskner, honning og cider.
Smag: Frisk, syrlig og pæreskræl. Lidt stram og bitter.
Point: 85

Montona '06 (cab.)
Duft: Sød, træ, sherry, vanilje, kirsebær og appelsinskræl.
Smag: Fin struktur med god syre og bitterhed. Stille frugtnoter og eftersmag. Ordinær.
Point: 83

Clos du Val

Stags Leap District '07 (cab.)

Duft: Mørk og intens frugt med animalske noter.
Smag: Eukalyptus og svage noter af frugt. Lidt krads og stadig meget ung. Fin syre og udmærket balance. Gode oplevelser i vente til den tålmodige.
Point: 88

En blanding af cab., ca. franc. og merlot '06 (Jeg kan ikke huske navnet)
Duft: Igen lidt animalske toner, rosenblade, ung frugt og røg. Ville helt sikkert udvikle sig med lidt ilt.
Smag: Mørk frugt, gran og umodne kirsebær. Flot dybe og uhørt kompleksitet for en Napa-vin. Fine tanniner og bitterhed. Rigtig godt.
Point: 93

Stags' Leap

Stags' Leap '07 Napa Valley (cab.)
Duft: Dyb og mørk og på grænsen til at være jammy. Søde kirsebær, svesker og røget kød.
Smag: Igen mørk. Lidt for bitter og tung. Eftersmagen fuldender indtrykket af en overgjort vin. Kluntet.
Point: 83

Cliff Lede


Stags Leap District '09 (cab.)
Duft: Voldsomt og amerikansk. Kaffe, chokolade, vanilje og abrikosmarmelade. Har helt sikkert fået noget ilt.
Smag: Intens og sød smag rammet kraftigt ind af eg. Mørkristet kaffe med ribs i baggrunden. Smooth eftersmag med fin bitterhed. Ingen syre. Stadig ung. Medbring kniv og gaffel.
Point: 86

Caymus

Napa Valley '09 (cab.)
Duft: Umiddelbar fin frugt. Bliver dog hurtig mørk og sød med noter af vanilje, rosiner, figner, kaffe og chokolade. Tung og kluntet.
Smag: Syrlig og ung. Meget lakrids og selfølgelig vanilje. Lang og intens eftersmag. Minder og Cliff Lede.
Point: 84

Frog's Leap

Merlot '08
Duft: Grøn peber, men ellers virkelig svær at trække noget ud af
Smag: For meget syre. Flad. Uinteressant.
Point: 75

Petite Sirah '08
Duft: Abrikossyltetøj, tørrede abrikoser og hindbær
Smag: Stemmer fint overens med duften. Eftersmag med masser af abrikos. Vandet u munden.
Point: 80

Silver Oak

Alexander Valley '07 (cab.)
Duft: Mørk frugt, eukalyptus, læder og chokolade. Klassisk amerikaner-cab.
Smag: Voldsom bitterhed og komplet mangel på syre. Kaffe og eg. Fløjelsblød og stor mundfylde. Stadig ung. Usofistikeret.
Point: 84


Grgich Hills

Yountville Selection '06 (cab.)
Oh ve, mine noter herfra er væk. Jeg husker dog, at det var virkelig, virkelig godt. Flot balance uden dog at gå væk fra det kraftfulde og intense. Men til $135 skal det selvfølgelig også gerne være spektakulært. Men det var det også.

Alpha Omega


Jeg har skamrost stedet før, men jeg gør det gerne igen. AO laver fantastisk vin. Jeg har ingen noter herfra, da vi blev revet rundt i hele vineriet af Henrik, men både deres "almindelige" cab. og ikke mindst deres Proprietary Blend (et Bordeaux-blend) var helt urimeligt godt. Masser af syre, masser af kraft. Vin lavet på fantastisk frugt (bl.a. fra To Kalon) og af fantastisk dygtige mennesker. Det bør du prøve, selvom det er pænt dyrt.
Point: 95

---

I morgen skriver jeg om vinene fra Russian River Valley og Santa Cruz. Der var virkeligt store vine i mellem.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.