Vinskribenter

Jeg har tidligere brokket mig over den kære Søren Frank. Men det gør alle jo nærmest for tiden - og med god grund -, så i stedet vil jeg brokke mig over nogle andre vinskribenter. Men hey, jeg vil sgu også dele roser ud.

Men først det triste. Den dårlige vinjournalistik. Ikke at jeg på nogen måde vil forherlige min egen vinformidling. Den er tilfældig, overfladisk og fjollet. Men en blog er heldigvis også noget andet end en seriøs avis. Måske er seriøs avis også at tage munden for fuld, når talen falder på Fyens Stiftstidende, men det er dog trods alt en avis. Og jeg kan virkelig ikke li' deres vinanmeldere. Kenneth Klingenberg og Morten Vilbæk. De skriver simpelthen så helt ubegribeligt irriterende om vin.

Stilen er med fuldt overlæg underspillet, naivistisk, let ironisk og semi-uintelligent. I denne forcerede stil prøver de to at inkludere seriøs vinviden, så læseren altså både sidder og klasker sig på lårene og bliver klogere vin generelt. En meget ambitiøs formidlingsmetode, som dog heller ikke lykkedes på nogen måde. For det hele virker så indspist. Som en lukket klub. De to skribenter vil helst bare underholde hinanden og et par af deres venner fra vinklubben. Og så kommer den reelle vinformidling i anden - måske endda trejde - række.

Her er et virkelig fint eksempel.

Præmissen i denne artikel er åbenbart, at de to vinskribenter holder vinsmagning for to halvretarderede fynboer - som skal repræsentere avisens vininteresserede læsere?! Fra start til slut handler det så om, at tale så meget ned til dem, som man overhovedet kan, mens de to skribenter lige dropper ord som "Jancis Robinson", "hårdt ristet fad" og "restsukker" for at vise, at de har totalt styr på vinjargonen. Og den nedladende stil bliver bare ved og ved og ved. For eksempel bliver alt eksemplificeret til døde, fordi læseren åbenbart absolut intet ville forstå ellers. Gærcellerne er galejslaver. Vinmageren trækker i håndbremsen. Og noget vin er sødere end Coca-Cola. Jesus Christ. "Dumbing down" i sin mest ubehjælpelige form.

Altså, det er jo fint nok at forklare komplicerede processer, så normale mennesker kan forstå dem. Men her er det overgjort i en sådan grad, at der ikke bliver plads til reel og dermed brugbar vinjournalistik. Og så hjælper det selvfølgelig heller ikke, at læseren i resten af artiklen skal sidde klukke af smålumre Dolly Parton-jokes og den fiktive sketchdialog mellem de to pseudokloge vinmænd.

Det er virkelig skidt. For læseren står jo tilbage med absolut ingen informationer af brugbar karakter. På den anden side er der trods alt to mennesker, der har hygget sig med artiklen. De har så godt nok også selv skrevet den.

Jeg tror, at forbilledet har været Informations mad- og vinartikler, som også er skrevet uprætentiøst og humoristisk og med interne referencer. Forskellen er blot formidlingstalentet. Og seriøsiteten, selvfølgelig. For Henrik Bo Nielsen har jo faktisk noget på hjertet. I dette tilfælde vil han gerne vise, hvordan man kombinerer fisk og hvidvin, hvilket både er provokerende og ganske relevant. Jeg elsker at læse hans artikler, fordi de er klare i spyttet, samtidig med de har en personlig kant.

Og til hr. Vilbæk og hr. Klingenberg vil jeg også lige sige, at det ikke kan overraske på nogen som helst måde, at en Brachetto til 39 kroner i Netto smager sødt og endimensionelt. En Mazda MX3 kører heller ikke lige så fedt som en Ferrari Enzo bare fordi de begge to er røde sportsvogne. Yes yes, så forstod Stiftens læsere også, hvad jeg mente.

1 comments:

Jesper said...

Godt og relevant indlæg. Jeg er klart af den overbevisning at snak om vin ikke skal ende i snobberi for de indviede (hvilket både din og min egen vinblog er gode eksempler på), men samtidig skal der selvfølgelig være en vis form for seriøsitet.
Som dig synes jeg også at den artikel du hiver frem fra Fyns Stifttidende er ualmindeligt rædselsfuld. Og ud over de problemer du hiver frem, så indeholder artiklen jo også et par "anmeldelser" af nogle vine, der dog drukner i alle deres morsomheder. Det tog mig lang tid at sortere skidtet fra, og finde de reelle ord om vinene. Og ja, så kan vi jo altid diskutere værdien af det de så havde at sige.

Jesper - www.vintanker.dk

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.