J. J. Adeneuer No. 2 2008


Drud og jeg snuppede en tysk flaske Spätburgunder (= Pinot Noir) i går. Og det var sgu godt. Vinen havde jeg købt hos Weinladen i Berlin på stærke anbefalinger fra den meget sympatiske, engagerede og kyndige ekspedient. Og hun havde ret. Det var en meget elegant og klassisk europæisk udgave af Pinot Noir.

Farven var nærmest lysebrun og aldeles transparent. Men næsen var stadig aldeles fyldig med toner af røg, meget mørke bær og noget udefinerbart, som godt kunne være duften af en nyspidset blyant. Det var virkelig skønt.

I munden var vinen helt urimeligt smooth og elegant. Mundformmenelsen var måske en smule tynd, men det hang bare virkelig godt sammen med et lille skud tannin og den fløjelsbløde tekstur.

Det er svært at konkretisere smagen i vinen. Den var næsten så glat, at den gled ned inden de store smagsoplevelser kom frem. Til gengæld var den lidt bitre eftersmag virkelig elegant og lang. Her dagen efter har vinen fået en meget krydret smag og en lidt kantet syre. Det smager dog stadig skønt.

Ja, det var sgu bare en virkelig flot udgave af Pinot Noir. Og den kostede kun 150 kroner. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt den kan købes i Danmark. Endnu. Men Tyskland er fucking seje! 90 point-seje denne gang.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.