Falernum

I går var jeg på Falernum på Værnedamsvej. Det var en fin oplevelse, for der var mange mennesker (endda en tidligere landsholdsspiller!), god stemning og et par fine glas vin. Alex fik et glas Vega Privanza fra Ribera del Duero, som jeg tidligere har jublet over. Det er stadig et flot glas vin, synes jeg. Næsen er virkelig flot og bombastisk med masser af vanilje og søde, mørke bær. Smagen er måske ikke helt så elegant, men den har en flot fyldig krop med masser af frugt og en fin syre. Selv fik jeg et glas østrigsk Pinot Noir - Juris Pinot Noir Selection, Burgenland -, som var fint uden at imponere. Duften var svag, og smagen var en kende uelegant med en lidt for tung frugt. Den smagte lidt af, at ønologen hellere har ville skabe en pleasende konsumvin frem for en god Pinot Noir og derfor har brugt lidt for meget fad.

Men Falernum er sgu et hyggeligt sted, og der var propfyldt på en tirsdag aften, hvilket er sejt.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.