Essensen af specialforretninger

Jeg havde et par underlige oplevelser i mandags, da jeg var på jagt efter en flaske Pinot Noir, som ikke var fra Frankrig og ikke var oversøisk. Om det var fordi at min jagt var ganske specifik, at det hele gik lidt lortet, ved jeg ikke. Men lortet gik det.

Mit første stop var Holte Vinlager på Frederiksberg Allé. En hyggelig lille butik i et område, hvor der må være masser af besværlige vinnørdede kunder. Problemet var blot, at ekspedienten - som var flink nok - lige så godt kunne ha' været ekspedient i et supermarked. Her er min samtale med ekspedienten, som jeg husker den her 6 dage efter:

Mig: Jeg skal bruge en flaske pinot noir, som ikke er fra Frankrig til cirka 150 kroner.
Ekspedient: Ja. Øhm, vi har noget fra Chile.
Mig: Er den god?
Ekspedient: Ja.
Mig: Nå ... okay, men har du noget, som ikke er oversøisk?
Ekspedient: Ja, fra Frankrig. Den koster 399,-.
Mig: Ja, det er måske lidt dyrt. Og fra Frankrig. Jeg har som sagt 150 kroner.
Ekspedient: Jeg har også en anden fra Chile.
Mig: Hvad kan den?
Ekspedient: Den er god.
Mig: Jeg ville rigtig gerne have noget, der ikke var fra Chile. Og jeg ved godt, at det er lidt krukket at sige.
Ekspedient: Vi har noget fantastisk pinot noir fra New Zealand.
Mig: Ja?
Ekspedient: Det koster 395 kroner. Og vi har det faktisk ikke på lager lige nu.
Mig: Nå.
Ekspedient: Ja.
Mig: Jeg finder et andet sted at købe vin.

Og hos Gl. Kongevej Vin skete det samme næsten. Altså de havde godt nok en flot østrigsk pinot noir - som jeg også købte -, men de havde absolut intet at sige om vinen. De viste mig blot, hvor den stod?!

Det er som om, at nogle vinbutikker har glemt, hvad essensen af specialforretninger er. Som om at bare man har vin på hylderne fra Frankrig, Italien og Chile, ja, så skal lortet sgu nok sælge sig selv. Og det gør det sikkert også. Men hvad nu hvis man som kunde, gerne vil blive klogere og faktisk høre, hvorfor man skal købe den ene eller den anden vin?! Den kære mand i Holte Vinlager nægtede simpelthen at sige noget som helst af værdi for mig. Altså, han sagde, at vinene smagte godt. Men hey, det må man sgu da gå ud fra, at de gør, eftersom han sælger dem. Men måske havde han ingen anelse om, hvad det var han solgte. Og eftersom jeg jo var kommet ind i hans butik med penge på lommen, så skulle det sgu nok ende med, at jeg købte noget.

Men han tog fejl. For jeg var gået ind i en specialforretning. Og så forventer jeg specialviden. Ikke blot "at den smager godt". Jeg vil høre om fremstillingsmetoder, husets særheder og sjove anekdoter. Jeg vil ha', at han prøver at mersælge eller sælge noget lidt dyrere til mig. Kyndigt engagement er hvad jeg vil ha', når jeg går ind i en specialforretning. Ekspedienten skal udstråle, at det er fedt, at han kan fortælle mig en masse om hans produkter, som jo er de eneste produkter, han sælger, fordi han har specialiseret sig. Han skal være f*cking vinsælger og ikke bare ekspedient.

Det er sgu da ikke for meget at forlange, når "vin" indgår i butikkens navn. Er det?

1 comments:

Jesper said...

Næh, det synes jeg du har fuldstændig ret i. For mig kan det stadig være en smule skræmmende at gå ind i en vinforretning, netop fordi jeg på forhånd forventer at de er eksperter på området, og fordi jeg har valgt dem frem for Netto eller Føtex, går jeg også ud fra at de har en forventning til mig som kunde. Det har de sikkert ikke, men alligevel har jeg da oplevet at stå der, og så nævner de druer, årgange og distrikter, med en selvfølgelighed som jeg bare ikke er klog nok til at forstå.
Men det jeg vil frem til er, at det er jo netop det de SKAL gøre. Gerne med en passende pædagogik, så hvis de fornemmer jeg ikke helt er med, så kan de forklare mig det. Hvis de bare, som du skriver, kan vise mig hen til den rette hylle, så kan jeg sgu lige så godt gå i Netto.
Jeg nævner ikke Føtex i denne henseende, for det er sgu lige før jeg tror du får bedre service der, end du beskriver.

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.