Neo '06

Ja, jeg valgte ikke overraskende at konsumere min nyindkøbte vin i går aftes. Og ret hurtigt blev det evident, at den godt kunne ha' brugt et par år i en kælder til at komme helt i balance. Både syre og tanniner var lidt voldsomme, men dog ikke voldsomme nok til at skjule, at dette var en rigtig vellavet vin.

Duften var flot med mørke noter af brombær og læder. I munden havde tannin og syre overtaget, men i baggrunden fornemmede man chokolade, solbær og en anelse kaffe. Eftersmagen var lang og smooth.

Jeg giver den 89 point, men om et par år havde den formentlig fået kastet et par point mere efter sig. Men alt i alt en virkelig flot oplevelse - specielt for 80 kroner.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.