Det Store Syrahtrip

Folk har råbt og skreget (?) om noterne fra Det Store Syrahtrip, og nu kommer de endelig. Hurra, bliver der råbt og klappet (hur-ra!) i de små hjem, og faktisk var det også en ganske hurra-agtig og positiv oplevelse at hælde syrah ind.

The Dead Arm 2006, d'Arenberg
Land: Australien
Område: McLaren Vale, South Australia
Druer: Shiraz 100%
Alkohol: 14,9%
Robert Parker: 95+ point

Kommentar: Aftenens store attraktion, som overraskede alle i vinklubben ved ikke at bære præg af den australske varmeovn, men derimod være super elegant og have virkelig flot balance. Duften startede med at være pænt svær at hive op af glasset, men de bedste næser i gruppen fik dog nogle solbær og blåbær op ad glasset. Senere fik den døde arm sødme, fad, gran og animalske toner.

Smagen havde masser af røde frugter og en masser af syre - på den gode måde. Jeg tror, at jeg også vil kalde smagen for vinøs, og igen på en god måde.

Jeg må indrømme, at billedet af The Dead Arm ikke står helt så stærkt hos mig, som det formentlig gør hos de andre medlemmer af vinklubben (96 point!?). Men så må de satme bare selv få en blog, og jeg vil give vinen 90 point.

---

Rodneys Vineyard 2006, Fess Parker Winery
Land: USA
Område: Californien, Santa Barbara
Drue: Syrah 100%
Alkohol: 15,7%
Robert Parker: 90 point

Kommentar: Det var rent deja-vu at drikke Fess Parker. Oplevelsen var nemlig nærmest identisk med Caymus fra Cab5-mødet. Meget lukket i starten og efter lidt tid virkelig ... amerikansk i stilen. Først røde frugter, en animalsk tone, lidt læder og krydderier. En halv time senere var det en decideret bombe af mokka, lakrids og røg. Virkelig voldsomt og voluminøst. Tenderende til det vamle, men samtidig en virkelig sjov oplevelse. Det er satme en power-vin - nærmest blottet for elegance.

Smagen startede lidt sprittet og skarp. Men også her skulle der bare lidt tid og ilt til at gøre vinen til et f*cking springvand af kaffe og læder med en lang og blød finish. Og så blev vinen bare sødere og sødere som aftenen gik. Vammelt og sjovt nok til at få 90-92 point.

---

Clos les cornirets viellies vignes 2007, Fayolle Fils & Fille
Land: Frankrig
Område: Den nordlige Rhone (Crozes-Hermitage)
Alkohol: 13%
Guide de hachette: 2/3

Kommentar: Så er vi i Frankrig. Sure kirsebær og lidt træ og læder. Ret spinkelt i sit udtryk i forhold til de tre andre mobbedrenge. Ja, jeg ved sgu ikke rigtig, hvad jeg ellers skal sige. Den står virkelig ikke særlig stærkt blandt mine indtryk fra denne storartede aften.

Smagen havde en del bitterhed, igen nogle kirsebær og lidt boysenbær. Ja, det smager af Frankrig på den sure måde, hvilket ikke er overraskende, men stadig ustyrligt trist. Hvorfor smager fransk vin altid så dårligt? Den frankofile Rens var dog ganske begejstrede og delte urimeligt rundhåndet 93 point efter denne vin. Jeg gav den 87 point.

---

No. 6 2007, Bodegas Habla
Land: Spanien
Område: Extremadura
Alkohol: 15%

Kommentar: Efter lidt tid åbnede vinen sig op med brombær, røg (cigaretskod?!), røget kød og toffee i næsen. Virkelig flot og umiddelbart ganske oversøisk (= bombastisk) i sin stil, hvorfor vi også troede, at den var død arm. En kompleks, mørk og voldsom duft, som i lighed med Fess Parker hele tiden udviklede sig.

I munden var vinen virkelig lækker. En fantastisk mundfylde og et lille snert af tanniner. Smagen varm rigtig mørk med masser af chokolade og en flot bitterhed. Eftersmagen var ugelang!

Jeg tror, at det her var min favorit denne aften. Jeg er en sucker for storladen vin, der virkelig tør gå i en retning. Men hvor Fess-drengen blev lidt vammel, så kunne man sagtens drikke flere glas 6'er. Jeg skal helt sikkert prøve den igen! 93 point herfra.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.