Viniditalia 2011

OBS: Dette indlæg er psykolangt. Nu er du advaret!

Så kommer den store beretning om mine, Druds, Steffens og Rens' oplevelser fra den store italienske vinsmagning i Politikens hus, Viniditalia 2001. Find en småkage frem, lidt glögg og evt. nogle pommes rösti, for nu skal der satme hygges.

Fortællingen starter faktisk allerede aftenen og natten inde. Der er fyraften, farvelfest og flotte øl. Det er svært at holde nallerne fra dem. Umuligt, faktisk. Derfor ender jeg med at drikke mig ganske beruset, samtidig med at jeg ryger en masse smøger via et helt nyt partytrick (man skulle nok ha' været der). Det er jo ikke optimal forberedelse til en stor vinsmagning, men til gengæld var det en herlig fest. Undskyld, drenge.

Nå, men jeg er altså lidt tung i hovedet, da jeg cykler ind til byen. Mundvandet er dog ved at vende tilbage, og jeg er ved godt mod, da jeg rammer Rådhuspladsen på min labre cykel. Jeg glæder mig til store vinoplevelser fra Støvlelandet. Drud'erne virker også tændte og klar. Det bliver stort. Rens er der dog ikke. Han sms'er, at vi bare ses 14.30. En lidt dum taktik, når nu smagningen starter kl. 13. Vi går ind uden ham. Hollændere ...

Der er mange mennesker i Politikens hus. Måske lidt for mange. Det er i hvert fald svært at komme ind til bordene med vin, hvilket dog i høj grad også skyldes, at folk bare bliver stående ved bordet, når de har fået skænket vin. Det er forholdsvis hjernedødt og ubetænksomt. Den fælles taktik burde være hurtigt ind, hurtigt ud. I stedet er det: langsomt ind, ud når jeg har smagt på det hele og talt lidt om vejret. Jeg gør mig dog umage med ikke at kigge alt for surt og sukke alt for højt, når jeg er i nærheden af disse kluntede saltstøtter.

Og det lykkedes faktisk at komme ind til Domaine Brandis. Vi smager først en hvidvin, som var aldeles trist og derfor ikke bliver omtalt mere. I stedet kan vi tale om, at folkene fra Domaine Brandis om muligt var endnu mere triste. Det var i hvert fald tydeligt, at de absolut ingen intentioner havde om at virke bare en smule begejstrede for at servere vin for en masse potentielle kunder. Deres foragt for menneskeheden øgedes nærmest for hvert glas de hældte op. En meget utraditionel fremgangsmåde. Blue ocean? Det virkede helt skørt. Mon ikke sådan noget influerer på oplevensen af vin? Nå, men vi smagte på følgende vine hos de vrede mænd:

Felsina Berardenga, Fontalloro 2007
(kr. 299,-)

Næse: Masser af søde kirsebær. Flot dybde og kompleksitet.
Smag: Sure kirsebær, læder, tobak og brombær. Fine tanniner.

Kommentar: Rigtig, rigtig godt. Især Drud var meget imponeret. Vinen står ikke helt så skarpt hos mig, men det var uden tvivl labert.

Brovia, Barolo Rocche 2006
(kr. 399,-)

Næse: Ingen duft. Seriøst. Intet.
Smag: Vanvittige tanniner, der overdøver alle nuancer. Skarp, ingen udtryk og ingen dybde. Udrikkelig.

Kommentar: Det er et mirakel, hvis den her nogensinde bliver god. Men det gør den sikkert. Om 15 år måske.

Aldo Conterno, Barolo 2006
(kr. 499,-)

Næse: Frugt (røde bær), animalsk, sødme og lidt fad
Smag: Lidt mere under kontrol end Brovia Rocche, dog stadig med alt for voldsomme tanniner. Umodne bær, bittert og ukomplekst. Deprimerende.

Corino, Aborina 2005
(kr. 399,-)

Næse: Helt fantastisk og dyb duft. Diesel, sherry-agtig sødme og læder. Bagefter kommer der mørke bær. Ren kompleks fryd!
Smag: Flotte tanniner og god syre. Har igen noter af sherry. Flot bitterhed. Vinen varmer nærmest hele vejen ned igennem svælget.

Kommentar: Endelig et bevis på, at det giver mening at elske Barolo. Det var satme et godt glas vin! Waow. 90+ point fra alle tre (Rens er på vej, tror vi).

Corino, Giachini 2006
(kr. 399,-)

Næse: Skuffende. Slet ikke samme intensitet, som Aborina.
Smag: Igen et tannininferno, som overdøver alt på nær en uskøn bitterhed.

Kommentar: Hvordan vurderer man en vins kvaliteter, når der kun er tanniner?

Monte Santoccio, Amarone 2007
(kr. 349,-)

Farve: Skrigende lilla i kanten og et helt mørkt centrum
Næse: En hel masse lidt for sød jorbærgrød stiger op ad glasset. Det er rigtig sødt. Mørke bær. Svesker. Dybt og mørkt.
Smag: Sødmen rammer først, men vinen har også noget græs eller kraftig olivenolie over sig. Weird? Smager lidt af vindruekerner med sin søde bitterhed. Ingen tanniner.

Kommentar: Et glas er rigeligt - uh, det er sødt -, men så er det til gengæld også et sjovt glas vin.

---

Vi bevæger os væk fra de vrisne mænd med en blandet fornemmelse. To rigtig gode vine og flere vine på nippet til at være udrikkelige. Hvorfor serverer man så ung Barolo til mennesker? Ja, hvorfor frigiver man så ung Barolo? Næste stop er Distinto Vinimport. Her smiler de og fortæller lystigt om vinene, hvilket dog medvirker til, at det igen bliver virkelig svært at komme til. Men på den anden side er det også rart med noget begejstring. Vi smager:

Poderi Sanguineto, Vino Nobile 2007

(199,-)

Næse: Den er helt vildt røget. Røget bacon. Solbær i baggrunden. Det her kunne blive ganske interessant.
Smag: Dæmpede tanniner. Mangler dybde og kan ikke leve op til den flotte næse. Bitter. Uspændende.

Kommentar: Drud'erne havde smagt den samme vin på Il Senso og var aldeles begejstrede. Fik jeg sagt, at den biodynamiske kalender slet ikke er med os denne lørdag? Man får simpelthen ikke dårligere vindage end i dag.

Serpaia, Dono 2005
(Ingen pris)

Næse: Hestestald, marmelade og solbær. En sjov kombination, der dog fungerer rigtig godt.
Smag: Masser af syre og frugt. Super frisk. Stemmer flot overens med næsen. Dejlig vin.

Rocca di Frassinello 2006
(kr. 359,-)

Næse: Meget animalsk, mørke bær og læderjakke.
Smag: Virkelig god struktur og mundfylde. Mørk i smagen med masser af frugt og læder. Fine tanniner.

Kommentar: Sælgeren kalder det en herrevin, hvad det så end betyder. Det smager i hvert fald rigtig godt! Vinen består af Sangiovese (60%), Cab og Merlot.

---

Vi har brug for brød og vand. Munden er allerede godt mættet af de mange smagsindtryk. Rens er nu endelig kommet og får selvfølgelig sin portion af fortjente hårde ord med på vejen. At han samtidig blærer sig med, at han havde taget et rigtig langt bad, hjælper slet ikke. Han forstår alvoren. Vi bliver enige om, at han skylder noget god vin til vinklubben. Han accepterer. Med lidt brødkrummer i mundvigen går vi mod The Wine Company, hvor vi smager:

Poggio il Castellare, Brunello 2005
(kr. 255,-)

Næse: Jordslået, sur og bitter.
Smag: Dyb, mørk og smooth. Men også ganske ordinær.

Kommentar: Steffen var dog ganske glad for den. Ingen forstår det.

Poggio il Castellare, Brunello Riserva 2004
(kr. 375,-)

Duft: Svært at få noget ud af vinen. Den er indelukket. Lidt dyriske noter.
Smag: Meget tynd struktur. Nærmest sjasket. Bitter.

Kommentar: Rens kunne godt li’ den. Ingen forstår det.

---

Tiden begynder at blive en faktor. Der er mange vine, som vi mangler at smage. Og folk er om muligt blevet endnu dårligere til at flytte sig fra bordene. Godt at vi selv er perfekte mennesker. Med nypudsede glorier går vi hen til AtomWine.

Poggio di Sotto, Brunello 2005

(kr. 649,-)

Næse: Ingen
Smag: God struktur, fin syre og ganske smooth.

Kommentar: 649 kroner ... WTF?

Quercibella, Chianti Classico 2008
(kr. 129,-)

Næse: Masser af kærnemælk. Et virkelig rent udtryk. Frisk. Rund. Kun lidt forstyrret af en mand badet i duftevand, der går forbi os.
Smag: Flot frugt – kirsebær – og god syre. Vanille i eftersmagen. Meget fin og elegant vin.

Sottimano, Barbaresco 2007
(kr. 299,-)

Næse: Manglende noter
Smag: Masser af tannin. Ikke nogen speciel interessant smag. Måske lidt af vindruekerner.

Sottimano, Langhe Nebbiolo 2008
(kr. 119,-)

Næse: Skibslak og terpentin. Snedker-Drud elsker det!
Smag: Masser af tanniner. Smadrer ens gummer. Bitter. For voldsom. Uspændende.

Kommentar: Drud løber rundt og skriger ”skibslak”. Vi andrer gemmer vores ansigter bag det lille hæfte, vi fik ved indgangen.

---

Der er godt nok meget kedelig vin denne dag. Det er ærgerligt. Vi taler om de gode vine, der trods alt har været. Det hjælper på humøret, og med oprejst pande og fornyet mod går vi hen til Laudrup Vine. Her smager vi:

Pio Cesare, Barolo 2006
(kr. 559,-)

Duft: Ribsgele sagde Drud’erne. Jeg kunne ikke finde noget.
Smag: Masser af tannin og syre. Ingen dybde. Bliver måske serveret for kold. Forglemmelig på trods af ekspedientens flotte salgstale om, at det var den bedste unge Barolo, han nogensinde havde smagt. Tænk på, hvor skidt den dårligste så har været!?

Kommentar: Jeg smagte den også til Årets Gerricke. Der var den også ganske forglemmelig.

Franz Haas, Pinot Nero

(kr. 299,-)

Farve: Helt lys. Som rød saftvand.
Duft: Meget animalsk og masser af jordbær og hindbær. Noter af røg. En virkelig flot kombination af nuancer og med en helt fantastisk god balance.
Smag: Super elegant og let, samtidig med at den har masser af smag (Pinot Noirs kernekompetence?). Skøn struktur. Lever perfekt op til duften. Smager nærmest som om, at der ikke er alkohol i. Helt uden kanter. Fuldendt vin. Sælgeren havde ret i, at det her er f*cking elegant (han sagde dog ikke "f*cking").

Kommentar: Dagens bedste vin i min b(l)og! Uden tvivl.

Caprili, Brunello Riserva
(kr. 550,-)

Duft: Lakrids, chokolade og en igen mand med enorme mængder parfume. Den samme?
Smag: Igen serveres en kende for kold. Sur. Man mister sgu snart troen på ren Sangiovese og ikke mindst Brunello. Røvkedelig.

---

Vi vender os om. Rens får øje på en syret etiket, og mens Drud'erne overvejer, hvad vi skal smage, prøver Rens og jeg et par flasker hos Taste of Piemonte, som har en rigtig cool og imødekommende sælger på plads:

La Viranda, L’Vignot Pinot Noir 2007
(kr. 100,- ... vist nok)

Farve: Helt mørk. Ingen lighedstegn med Frans Haaz' udgave af samme drue. Desværre.
Duft: Røget bacon. Ikke særlig spændende.
Smag: Den har lidt tobak, men den blegner fuldstændig, fordi hr. Haaz er frisk i erindring. Synd, men jeg tror aldrig, vinen var blevet en stor oplevelse.

Cascina Christiana: Reiss Barbera d'Asti 2009

(kr. 69,-)

Duft: Masser af røg og kærnemælk
Smag: Virkelig flot frugt. Masser af jordbær. Nærmest parfumeret. Meget sødt. Ingen tanniner. Saft-agtig på en god måde. Det her kunne være en legendarisk sommervin.

Kommentar: Vinen har kun ligget på ståltanke. Etiketten ligner noget, Hornsleths mor ville ha’ tegnet. Købte en flaske med hjem.

---

Vi var ved at have smagt de ting, som vi på forhånd havde noteret os. Heldigt nok, da en stemme i højtalerne påpegede, at arrangementet snart var slut. Dog manglede vi en gammel kending hos Bichel, som også havde en anden spændende flaske. Andiamo! Og Bichel-manden var herlig. Afslappet, flink og fortællende. At han så også havde en virkelig, virkelig god ost med, hjalp selvfølgelig yderligere. Men her gjorde man sig virkelig umage for at kunne li' vinene. For man havde ikke lyst til at såre Bichel-mandens følelser.

Nemo, IGT 2006
(kr. 289,-)

Duft: Meget animalsk, tung og god frugt med masser af sorte bær. En flot cab, der giver assiciationer til Pinot Noir.
Smag: God syre. Grøn i smagen. Smager skide godt nu, men har brug for tid for at skabe balance.

Kommentar: Vi drak også denne vin til det store Cab 5-møde. Jeg synes dog, at den var endnu bedre i dag.

Montsanto, Chianti Classico 2007
(kr. 109,-)

Duft: Har ikke fået optaget det. Men jeg husker det som røg og kirsebær. Og meget flot.
Smag: Uh, det smager godt! Røg og bær i en elegant indpakning. Flot balance mellem duft og smag. Fin bitterhed.

Kommentar: Vinen er blandet op med Canaiolo og en anden drue. En af dagens bedste oplevelser, og helt sikkert bedste kvalitet i forhold til pris. Jeg købte da også en flaske til mig selv!

---

I de døende sekunder nåede vi hen til Theis Vine. Her er noterne:

Bruno Giacosa, Nebbiolo d’Alba 2008
(kr. 249,-)

Duft: Sød
Smag: Debat om tanninindholdet, som var alt for højt her. Masser af syre. Smager godt, men vi gad ikke købe den. Den er for ordinær. Rens mener, at det er som at ville ha’ en Mercedes og så købe et Mercedes-ur!

Kommentar: Vi begynder at være lidt trætte af vin / vi er halvfulde.

Zenato, Amarone Classico 2006
(kr. 320,-)

Duft: Ikke alt for sød. God frugt.
Smag: Assens-vin! Og nu er den alt for sød. Syltetøj, kirsebær og chokolade.

---

I overtiden når jeg at smage Dievole, Chianti Classico Riserva 2005 til 299 kroner, mens de andre tosser rundt. De går dog ikke glip af det store. Den er uspændende med for mange sure kirsebær i smagen.

Og så er vi færdige. Både med vinsmagningen, men også i vores mundhuler og med vin generelt. I hvert fald for i dag. Enorme mængder smagsindtryk, tannin og syre skal bearbejdes (lidt færre for Rens, selvfølgelig!), og hvordan gør man det? Det er faktisk ganske nemt. Man drikker kolde øl på Floss og taler om vinene. Et helt igennem fantastisk hyggeligt koncept. Desværre var Monty nødt til at forlade os, men vi tre andre holdt fanen højt. Rigtig højt. Så højt at øllene blev til mange flere øl i løbet af eftermiddagen, aftenen og natten. Ja, det udviklede sig til en decideret bytur. Men er herlig en af slagsen - og ja, så kunne jeg igen få lov til at ryge via mit partytrick. Full f*cking circle!

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.