Perspektiv

Jeg læste i mandags en klumme af den gode Søren Frank. Og hold da op. Han var rasende. Verden var i opløsning. Ish. I hvert fald vinverdenen. Eller ... i hvert fald var alt noget klamt lort på nogle meget fine restauranter i Belgien.

Indlægget hedder blot: "Har du skudt en sommelier i dag?". Og så tænker man selvfølgelig, at det må dække over en sjov historie, som på en eller anden måde får overskriften til at virke bare en kende finurlig i stedet for blot at være ganske aggressiv og aldeles hysterisk. Det er dog ikke tilfældet. For Frank er sgu rasende. Altså virkelig rasende. Rasende på Belgien. Og Japan. Og folk, der ligner, at de er 22 år. Han er så rasende, at han bruger ord som mareridt, gud-hjælpe-mig, sur røv og URUGUAY (yes, med versaler!).

Man fornemmer, at hr. Frank er, eller i hvert fald har været, på afgrundens rand og mere end parat til at kaste sit ellers fine vinlommetermometer efter den næste person, som serverer andet end dyr rød Bourgogne til ham. For livet er nærmest ikke længere værd at leve, når sommeliere (hedder det sådan i flertal?) - lige som mennesker i alle andre erhverv gør - hopper med på en ny tendens, som i dette tilfælde går ud på at overraske gæsten med weird vine til 3-stjernet michelinmad. Frank gider ikke weird vin. Frank bliver rasende. Altså virkelig rasende. Frank hader weird vin.

Og så slutter indlægget. Uden rigtig at komme med en anden pointe end at Søren Frank nok bedst selv ved, hvilken vin der skal serveres på de to michelin-restauranter i Belgien. Og ja, indlægget er jo sjovt nok - uden at det på nogen måde et tænkt som skulle værende sjovt. At målgruppen må siges at være absurd lille, er så en anden sag, og det er jo helt fair. Nicher og nørder er seje. Men indignationen og klynkeriet over, at have mødt en ny vintrend i Belgien på nogle af verdens bedste restauranter, det er satme patetisk. Vin er fantastisk. Det synes jeg, og det synes Frank. Men det er også blot en (snobbet) fritidsbeskæftigelse for folk højt oppe i Marslows behovspyramide. Hvis bare hr. Frank havde en lille smule glimt i øjet. Lidt selvironi. Lidt "jeg ved godt, at jeg overreagerer, men ..." i sin tekst, så havde jeg elsket artiklen. Men det har han ikke. Man fornemmer nærmest, at hvis han kunne, så ville Frank ha' skrevet artiklen ved blot at tyre sit ansigt ned i tastaturet og råbe grimme, grimme ting. Fx "Meldug over Belgien" og "Du skulle ha' vinlus i din mund"!

Heldigvis kan man kommentere på Søren Franks klumme. Det er der en del spam-robotter og nogle af Franks ligesindede, som gør. Ikke så spændende læsning. Men det bliver til gengæld virkelig, virkelig spændende og rigtig, rigtig sjovt til sidst. For Peter H. Olesen (er det virkelig ham fra Olesen-Olesen? Det håber jeg, for han er sej!) kommenterer artiklen på en helt fantastisk og aldeles tør facon. Den er fucking bulls eye, og hysterisk sjovt. So without further ado:

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.