Nyindkøb og anmeldelse 2.0

En gylden regel i blogningens verden er, at man kun bør skrive indlæg, når man har gejsten til at skrive noget bare nogenlunde propert. Den gejst har jeg sådan set ikke lige nu, men jeg prøver at gøre som Jan Mølby i hans tykkeste dage og bruge de første 10 minutter/linjer på at blive bare nogenlunde varm.

Først en opdatering af min anmeldelse af Garmendia 2004. Flasken har nemlig stået i køleskabet siden fredagens anmelderglas, og det har den faktisk ikke taget skade af. Duften er blevet endnu sødere og måske også lidt mørkere. Men det fedeste er, at smagen nu stemmer meget bedre overens med næsen. Den er markant mere ekspressiv, og har en mørk - omend en smule simpel - tone. Der er en fin balance mellem sødme og syre, og generelt er vinen bare super smooth, nu blottet for tanniner. Eftersmagen er dog blevet noget kortere, men det er stadig et rigtig, rigtig fint glas vin. Det er sgu sejt nok. Street-cred på den vinøse måde til Garmendia 2004.

Derudover så var jeg et smut hos Vintapperen på H.C. Ørstedsvej. Det var sgu et cool sted. Og en af de mest labre hjemmesider, jeg har set, blandt danske vinhandlere (opkast i grafiker-munden). Her købte jeg to flasker vin.

Navnet kommer fra historien om Michelangelo, der formede en så perfekt skulptur af Moses, at han i begejstring kastede sin stenhammer langt væk og udbrød: "Tal!"

Den ene vin er fra et af Spaniens nye kulthuse, Habla. Navnet kommer fra historien om Michelangelo, der formede en så perfekt skulptur af Moses, at han i begejstring kastede sin stenhammer langt væk og udbrød: "Tal!" - og i den spanske udgave af historien altså "Habla!". Det er sgu en fin omgang storytelling, synes reklamedrengen. Jeg fik dog ikke fingrene i deres berømte nummer-vine men i stedet en lillebror, Solum. En blanding af Cabernet Sauvignon (45%), Syrah (35%) og Tempranillo (20%) - og måske resterne fra nummervinsproduktionen?! En "superextremadurianer"? Hov, nu ser jeg, at en anden forhandler skriver, at vinen består af Syrah (50%),
Cabernet Sauvignon (30%) og Tempranillo (20%). Fuck it, jeg stoler på at det er good shit lige meget hvad.

Den anden vin er fra Languedoc. Det er en La Falaise 2007 fra Chateau de la Negly lavet på 60% Syrah, 35% Grenache og 5% Mourvèdre. Det minder mig om, at jeg burde fortælle om et par latterligt gode vine, jeg smagte fredag aften. Det gør jeg måske i morgen. Øhm, men vinen fra Vintapperen bliver omtalt sådan her af en Robert Parker-håndlanger (og igen er der blandingsuoverenstemmelser):

The Negly 2007 Coteaux du Languedoc La Clape La Falaise represents a blend of Grenache with a slightly smaller percentage of Syrah. (Much smaller amounts of Mourvedre are utilized in years when that grape is deemed especially successful and capable of enhancing the blend.) Tasted assembled and returned to barrel, it displays Chateauneuf-like notes of ripe, herb-tinged black fruit preserves and sandalwood, with raw meat, inner-mouth lily perfume, and cocoa powder emerging on the sumptuous, texturally polished palate. While this wine displays strong, sweet confiture suggestions, its fruit retains a fresh edge and its long finish is not just rich but nuanced. 91-92 Points, David Schildknecht for Robert Parker's Wine Advocate

Og så endte dette indlæg sgu med at være ret Jan Mølby-ish på den gode og varme måde.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.