De første svar

Mandag den 21. marts omkring kl. cirka 20 sendte jeg en masse mails rundt til en blandet kasse vinhandlere. Omkring 10-11 vinhandlere for at være bare en smule præcis, og så sendte jeg yderligere en i går aftes.

Mailen lød (læstes) således:

---

Emne: Syrah

Hej [indsæt vinhandlernavn]

Jeg skal til et vinarrangement, hvor jeg skal medbringe en flaske Syrah, som ikke må være fra Frankrig, Australien eller USA. Den må til gengæld koste mellem 200 og 300 kroner.

Har I et god bud på, hvad jeg kunne tage med?

De bedste hilsner

Tue


---

En ganske simpel og lige til mail, hvor der ikke er meget at misforstå. Og allerede næste morgen var der da også flere, som have svaret.

Den første var H. J. Hansen, som mellem kl. 8 og 9 nåede at sende mig tre mails. Først blev min mail videresendt til den rette person (med mig som CC), derefter svarede denne person, som så også nåede at sende en mail mere med en pris på den ene af de forslåede vine.

Hans Syrah-forslag lød således:

---

Hej Tue

Her er et par forslag.

Cortes de cima H.C.Andersen Syrah fra portugal til 199,95 kr

Eller

IL Bosco Cortona Syrah Fra D´Alessandro i Toscana i Italien (329,00 kr.).


---

Derefter - ved 12-tiden - kom der en virkelig gennemarbejdet mail fra Erik Sørensen. Den lød sådan her:

---

Hej Tue,

Tak for din mail. Det er en hård opgave, når Frankrig, USA og Australien på forhånd er udelukket.

Men vi har alligevel et par stærke bud. De ligger dog enten lige under kr. 200,- eller over 300,-, så de rammer ikke præcist det, du efterspørger. Du får et par forslag her, som ligger tæt på din prisklasse og som kvalitetsmæssigt er helt i top.

Under kr. 200,00:

http://www.eriksorensenvin.dk/katalog/gruppe/chile/193408 (Chile. Meget overbevisende Syrah fra økologisk topproducent)

http://www.eriksorensenvin.dk/katalog/gruppe/sydafrika/661404 (Sydafrika. Tætpakket og moden Syrah)

Over kr. 300,00:

http://www.eriksorensenvin.dk/katalog/gruppe/chile/193507 ((Chile. Topvinen fra samme økologiske vinhus som ovenfor)

Der findes masser af andet Syrah i vores sortiment, men ovenstående er de stærkeste kort. Selvom de alle falder udenfor din prisklasse, ville jeg varmt anbefale den førstnævnte Syrah fra Chile (kr. 179,95). Den er kølig, kompleks og atypisk flot struktureret. Andre producenter i området benchmarker op imod netop denne vin, når de forsøger at lave stor Syrah. Selvom prisen ligger under kr. 200,- tror jeg ikke, at vinen på nogen måde falder igennem i forhold til smagningens andre vine til 200-300 kr

God dag.


---

20 minutter senere kom Kjær og Sommerfeldt på banen med tre forslag i en mail, der så sådan her ud:

---

Hej Tue,

Her følger tre forslag:

2008 Axel Syrah, Colchagua Valley Chile 145 kr inc. moms
2008 La Motte Shiraz, Paarl Sydafrika 199 kr inc moms
2007 La Motte Pierneef Shiraz/Viognier 91%/9% 269 kr inc. moms


---

Næste i rækken af svar kom fra Atomwine. Her var beskeden dog ganske kort og kølig:

---

Desværre ikke.

---

Klokken 13 kom der en mail fra Vintapperen, som var lidt mere opløftende - omend den ikke helt ramte mit prisniveau:

---

Hej Tue,

Jeg har 2005 Cortes de Cima Syrah fra Portugal til kr. 150,-, og som er ejet af Hans Christian Jørgensen og hans amerikanske kone.

Og

2006 Fabivs Piccolomini Syrah fra Toscana til kr. 165,- og som også laver flot Brunello.

Begge super flotte vine.


---

I dag er der så løbet endnu en mail ind. Den er fra Juuls Vin & Spiritus, og de er ganske konstruktive, selvom de ikke selv kan hjælpe:

---

Hej Tue !

Tak for din henvendelse. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med en syrah fra et andet område end de nævnte. Prøv eventuelt Sankt Petri i Krystalgade +45 33459100.


---

Det var de svar, jeg har fået ind til videre. 7 svar. Der er altså en ganske god hitrate - og nogle forholdsvis gode svar. Der skal dog ingen tvivl være om, at Erik Sørensen Vin fører med cirka 3-400 længder i forhold til alle andre, fordi det er den eneste mail, hvor der virkelig er lagt kræfter (= markedsføring!) i mailen. Det er jeg helt vild med. Mange af de andre kommer bare med 3 bud uden at fortælle, hvorfor de er gode. Det er sgu uspændende. Så umiddelbart ser det ud som om, at min Syrah til vinklubbens næste arrangement skal købes der!

Men jeg væbner mig med en smule tålmodighed og venter på, at de sidste (som også er de største) vinhandlere får svaret.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.