Hurtige kommentarer

Jeg gider ikke skrive et langt indlæg, men jeg er alligevel ikke doven nok til slet ikke at skrive noget. Så her kommer er resume af det lange indlæg, som aldrig blev til noget.

- Jeg var på Restaurant Open til CPH Dining Week. Det var virkelig, virkelig godt. En elegant og flot oplevelse - både i forhold til mad, stemning og betjening. Nærmest ikke-sammenlignelig med Bobo. Vinen til hovedretten var en østrigsk Zweigelt fra Weingut Heinrich, og den var jeg helt vild med. Animalsk og måske med noter af lidt gran. Den vin skal jeg helt sikkert prøve igen.

- Jeg drak vin med dele af vinklubben i lørdags. To vine fra Oxholm Vin - Rosso di Montalcino 2007 og Domaine des Soulanes. Cuvée Jean Pull 2009 -, som var ganske fine, uden at jeg faldt bagover af begejstring. Det var der dog flere grunde til, som kun står beskrevet i det lange og fiktive indlæg.

- Jeg skal til italiensk vinsmagning i Politikens hus. Og selvom det er på en roddag, så glæder jeg mig virkelig. Der er nogle virkelig anerkendte producenter med, som forhåbentlig kan genetablere min begejstring for støvlelandets vine.

- Jeg var i Skuespilhuset i går, hvor 10 toprestauranter - bl.a. min egen - serverede små lækkerier. Open og Kokkeriet gav klart de største oplevelser, mens Il Dona skuffede helt utroligt meget. Jeg vil ikke rate Jacobsen, selvom det virkelig var skide godt.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.