Bryllupsvin

Jeg skal til mindst to bryllupper i år. Først min gode og kloge ven Druds bryllup og et par måneder senere mit eget. Yes yes. Vinklubben går bryllupsamok, hvilket jo er ganske herligt - ikke mindst fordi det formentlig kommer til at byde på fine vinoplevelser i et prislejre, som er til at komme i nærheden af. To semi-store vinnørders bryllupper lyder i hvert fald indbydende.

Altså, jeg tror ikke, der er nogen decideret "hvem har bedst vin til sit bryllup-konkurrence" mellem Drud og mig, og hvis der er, så vinder Drud sgu nok, eftersom han har indgået delvis alliance med den gode Karl Erbes. Men jeg har ikke givet op på forhånd, og jeg glæder mig sgu til at gå på bryllupsvinjagt ... fra nu af. Måske man skulle kigge mod Spanien, for en gangs skyld?!

Fik jeg for øvrigt sagt, at jeg skal giftes på en helt perfekt biodynamisk blomsterdag? Det tegner sgu allerede lovende ... i hvert fald for vinen, om ikke andet.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.