Hedonisk forventing

Den anden morgen læste jeg en virkelig fin artikel om, at dyre vine smager bedre, fordi vi forventer, at de smager bedre. Vi smager altså ikke bare på vinen, vi smager også på hypen. Dette fænomen hedder hedonisk forventning, og ingen - heller ikke de dygtigste vinkendere - kan undsige sig det.

Etiketten, prisen, typen af vin eller farven – alle disse faktorer kan være langt vigtigere i at bestemme, hvordan du smager en vin, end vinens faktiske fysiske kvaliteter.

Jeg havde egentlig tænkt at skrive et længere indlæg om det. For jeg er slet ikke i tvivl om, at det er rigtigt, at vores hjerner - og ikke kun vores smagsløg - har stor indflydelse på vinoplevelsen. Men det bliver ikke noget langt indlæg. Jeg vil blot tilføje, at det også kan virke modsat. For hvis man har brugt mange penge på en vin, så forventer man også en virkelig stor oplevelse. En forventning som mange vine har ganske svært ved at leve op til. Der findes nemlig også meget dyr kedelig vin!

God læsning.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.