Baron Francois 2003, Domaines Peyronie (au Chateau Fonbadet)

Når jeg er i SuperBest, har jeg ganske svært ved ikke at købe vin. Men endnu har jeg ikke fået en virkelig flot oplevelse, selvom jeg har betalt en del penge for vinene. Det er jo trist, men jeg har tillid (naivitet?) til, at der må være noget spændende vin derinde. Butikken er jo fandme så fin.

Nå, men jeg havde lige solgt et gammel spejl og havde derfor lidt ekstra cash i min helt ekstremt store vinterjakke. Og de dollars blev bl.a. brugt på en flaske Bordeaux, da det bliver mit næste podcast-tema. En slags podcast-træningslejr om man vil.

Inden jeg åbnede flasken, prøvede jeg at google mig frem til noget information om vinen. Bare for at se, hvad jeg kunne forvente. Men det lod sig ikke gøre. Og jeg mener virkelig, at det ikke lod sig gøre. Det må f*cking være verdens mest hemmelige eller mindst købte vin nogensinde. Jeg har skrevet til de kære folk fra Gobi Vin - SuperBests vinpusher (please, tryk på linket!) - om vinens oprindelse, men de har ikke svaret. Mon de får lov til at bestemme vinens navn og etiket? Det ville være slattent!


Producent: Chateau Fonbadet
Navn: Baron Francois
Årgang: 2003
Druesort: Bordeaux-blend (nærmere kommer jeg det ikke)
Alkohol: 12,5%
Lagring: Fisk
Område: Pauillac, Medoc, Bordeaux, Frankrig
Pris: 150 kroner

Farve: En rigtig mørk vin. Og fordi jeg lige er flyttet, og der endnu ikke er opsat specielt meget belysning, så kommer vi det sgu nok ikke nærmere denne gang.

Duft: En udpræget duft af solbær og sure kirsebær sammen med lidt jordbund. Måske den klassiske ladelugt?! Duften er dyb og intens, og det hele harmonerer ganske godt. Der er næsten lidt kanel i duften. Der er også et strejf af et eller andet, jeg ikke kan sætte fingeren på. Jeg tror, det er nyt læder. I alle fald så er det en ganske kompleks og flot duft. Sådan, hr. Bordeaux, sådan!

Smag: Tanninerne angriber med det samme og overdøver smagen en smule. Men efter lidt tid, kommer vinen mere i balance og får en fin frugt. Jeg finder igen noter af solbær. Der er også noget, som får mig til at tænke på grønne blade, men hvornår har jeg sidst spist et helt almindeligt blad? Der er masser af syre i afslutningen, som er fint lang, og en ikke så flatterende bitterhed. Der er også noget krydret over smagen, men jeg er for talentløs til at uddybe det.

Smagen er langt fra så kompleks, som duften lægger op til, hvilket jo er trist. Men det er heller ikke dårlig vin. Det er bare nogenlunde, hvilket betyder kedeligt. Men samtidig tørrer vinen ens mundhule godt og grundigt ud, hvilket jeg egentlig meget godt kan li'.

Bedømmelse: Jeg prøver virkelig at kunne li' vinen. Virkelig. Men den gør altså ikke det helt store ved mig. Det er slet ikke dårligt, men det er godt nok heller ikke spektakulært. På den positive side tror jeg egentlig, at vinen er ganske alsidig i forhold til at kombinere den med mad, og på den måde er det en ganske fin onsdagsvin. Men 150 kroner er alt for dyrt for denne vin. Når jeg bruger 150 kroner på vin, så forventer jeg en oplevelse, og det er det her ikke. Slet ikke. Det er alt for ordinært.

Altså, det er muligvis godt håndværk - I really wouldn't know -, for der er fin balance og kraft i vinen. Dog er bitterheden for voldsom og bare ikke særlig behagelig. Kan det være fordi druerne er blevet presset med stilke?

Jeg giver denne aldeles hemmelige Bordeaux 5,5 ud af 10 kastestjerner. Det er ikke dårligt. Men det er også ret langt fra at være rigtig godt. Og det er irriterende. For jeg vil sgu så gerne betages af dig, hr. Bordeaux.

NOTE: Det er ikke Gobivin, der importerer vinen. De kender den faktisk slet ikke.

0 comments:

Post a Comment

Du er meget velkommen til at kommentere på dette indlæg. Også hvis du er vred, men helst hvis du ler.